Jeg har valgt denne opgave, fordi at jeg synes, at den er meget aktuel for mig og min generation. X Factor og andre talentshows har altid fascineret os unge mennesker i en tid, hvor vi alle skal være kendte og være ”noget specielt”.
”Teenagere befinder sig i en meget sårbar periode, hvor rigtig meget handler om selvopfattelse og identitet.”
Det passer naturligvis, at når man er teenager, så kører hormonerne rundt, og man er mere sensitiv og sårbar. Men der er altså ingen, der tvinger folk til at gå til audition! Man har selv valgt at gå derind og ved alle valg, man tager, er der en konsekvens. Så når man selv vælger at gå derind, må man også selv kunne tåle de udfordringer, det bringer.
”Hvis man ikke er god nok, får man et knæk i narcissismen.”
Det gør selvfølgelig ondt at få at vide, at man ikke er god nok. Men alle har jo på et eller andet tidspunkt fået at vide, at man ikke var god nok. Måske ikke direkte, men så indirekte. Jeg har selv en gang fået at vide, at hvis jeg ville gøre mig forhåbninger om at komme op på 1. holdet i fodbold, så skulle jeg blive bedre. Meget bedre. Halvanden år senere spiller jeg fast på 1. holdet. Jeg tog den kritik, jeg fik, seriøst, og det gjorde selvfølgelig ondt i situationen, men jeg tog mig sammen og kæmpede mig op. Men jeg har aldrig fået et ”knæk i narcissismen” pga. dét. Folk må jo også vide, at de dommere, der er med i fx X Factor, har fået at vide, at de skal være hårde og kontante, og er man psykisk ustabil, bør man nok ikke melde sig til sådan et program.
Det er gratis at oprette en konto