(I tekstboksene til højre finder du en forklaring på indholdet i denne problemformulering og afgrænsning.)
Vi har fået til opgave at lave en undersøgelse indenfor temarammen: Drikkevaner i Europa og udviklingen i disse.
Problem-formulering som påstand + formål
I vores undersøgelse vil vi belyse, hvordan introduktionen og markedsføringen af de såkaldte alco-pops har påvirket alkoholforbruget blandt unge danskere i alderen 10-16 år. Vores påstand er, at unge i den valgte aldersgruppe drikker mere alkohol i dag, fordi alco-pops findes på markedet og er en mere attraktiv drikkevare end øl, vin og spiritus pga. emballagens udformning og pga. smagen. Formålet med undersøgelsen er at skabe debat om alco-pops og markedsføringen af disse produkter.
For at be- eller afkræfte vores påstand vil vi undersøge følgende:
Variable, der ønskes belyst i undersøgelsen = hvad vil vi undersøge?
Hvad var forbruget af øl, vin og spiritus i den valgte aldersgruppe før alco-pops blev introduceret i Danmark? Vi vil undersøge tallene for en fem-årig periode før introduktionen for at få et overblik over evt. tendenser.
Hvordan har udviklingen i forbruget af øl, vin og spiritus været i den valgte aldersgruppe efter introduktionen af alco-pops og frem til i dag?
Hvordan har udviklingen i forbruget af alco-pops været i den valgte aldersgruppe fra introduktionen og frem til i dag?
Det er gratis at oprette en konto