Vi sad hjemme ved Peter og hyggede os, da Kasper spurgte ”Vil I ikke have en smøg”. I starten sagde Peter og jeg ”nej” for det er jo ikke så godt at ryge, men til sidst fik han os overtalt. Det var sådan det hele startede. Jeg hedder Kalle og er 14 år. Jeg går i 8. klasse. I fritiden spiller jeg fodbold. Det bruger jeg rigtig meget af min tid på, og en af mine trænere siger at jeg kan komme til FCM og spille som en af de bedste. Men det hele gik ligesom galt da jeg begyndte at ryge og tage stoffer. Peter spiller også fodbold, og Kasper spiller håndbold. Peter er også en rigtig god fodboldspiller. Han er målmand. Men da vi sad hjemme ved Peter, og vi prøvede at ryge en smøg, syntes vi at det smagte rigtig godt. Fra den dag blev vi afhængige af smøger. Jeg røg også i smug, så der ikke var nogen der opdagede det. Det var kun Kasper og Peter der vidste det, så vi røg jo også lidt sammen. Men jeg vil bare lige sige at hvis man kan blive en rigtig god fodboldspiller, så er det dumt at begynde. Jeg kom også tit hjem og lugtede af røg, og så spurgte min mor hvorfor jeg gjorde det. Så sagde jeg bare at det er nogen af de andre der ryger, og jeg er bare sammen med dem. Men dagen efter jeg havde fået en smøg af Kasper, blev vi inviteret til en fest. Det var Lene der holdt den og det fedeste var at det kun var for særligt inviterede, og jeg var en af dem. Festen blev holdt den næste fredag. Da jeg kom hjem fra skole den dag sagde jeg glad at jeg var blevet inviteret til en fest, som kun var for særligt inviterede. Min mor synes det var åndsvagt at det kun var for nogen og ikke for alle. Men jeg satte mig bare ind på mit værelse og begyndte at lave lektier. Lidt senere spurgte Kasper om jeg ikke ville med ud at spille fodbold med ham, Peter og Frederik. Jeg sagde selvfølgelig ja, men der var en ting de ikke havde fortalt mig, og det var at Anne også kom, og hende var jeg bare helt vild med, og selvfølgelig kom Lene også, da de var bedste venner. Lenette var også en af de piger alle så efter, men hvis de lavede noget godt tog Lene al æren for det. Det var også altid Lene der snuppede alle drengene. Mens vi var ovre at spille fodbold, sparkede Frederik bolden langt væk så jeg gik efter den, men så sagde Lene: ”Nu skal jeg komme og hjælpe dig”. Vi ledte egentligt ikke særlig lang tid efter den med det tog tid alligevel, for Lene gik og lagde an på mig. Jeg lod bare som ingenting, men pludselig spurgte Lene mig ”Har du prøvet at snave før”. Jeg sagde: ”Nej” for det havde jeg jo ikke. Så spurgte hun: ”Skal jeg lære dig det”. Jeg sagde: ”Nej”. Jeg ville jo gerne prøve det men det skulle også føles rigtigt første gang. Vi gik tilbage og spillede videre. Men Kasper spurgte om jeg ikke ville med over at ryge. Mig og Peter sagde ja og Lene ville også lige prøve det, men Lenette gik bare med. Da jeg kom hjem syntes min mor at min jakke lugtede igen. Jeg sagde bare at der var kommet nogen der havde spillet med og røget. Jeg gik ind på mit værelse for at lave resten af mine lektier og være på arto. Der så jeg at der var smøger til salg. Så jeg købte nogen og sagde de skulle leveres til min skole til en der hedder Kasper for det skyldte jeg ham. Lidt efter kom min mor ind og spurgte om jeg røg. Jeg sagde det gjorde jeg ikke. Så hun spurgte om jeg sagde sandheden. Jeg sagde bare ja. Så sagde hun at det er noget der kan ødelægge en karriere hvis du begynder på det, specielt hvis du er en der dyrker sport. Jeg sagde bare okay. Jeg begyndte at tænke herre meget på det og bestemte mig for at holde op. Men jeg fandt også ud af at det er meget svært. Næste dag skulle jeg også ud at købe festtøj, for jeg havde intet, så vi gik rundt i Århus for at lede efter tøj. Der så jeg Lene, der stod og røg hash. Hun spurgte om jeg ikke ville have noget. Jeg sagde nej og sagde: ”Du skal ikke spørge mig igen, for jeg prøver at holde op med at ryge”.
Det er gratis at oprette en konto