Henrik levede et rimeligt normalt liv. To børn og en dominerende kone i parcelhuskvarteret. Han var en god mand og vellidt blandt naboer og familie.
Henrik og konen var typerne man fandt siddende omme i sportshallen søndag efter søndag med alle de andre fra lokalområdet. Om han kunne lide det? Næh, det var vel nærmere bare blevet en vane, for når konen besluttede, at de skulle sidde der hver søndag, så var det sådan det blev. Og det var jo også hvad det forventedes – børnene skulle bakkes op i alt hvad de foretog sig – håndbold, fodbold, spejder og dans.
Udefra set var Henrik en ganske almindelig familiefar med et godt, fast job og sunde interesser.
Indeni kæmpede Henrik, og den kamp havde stået på så længe han kunne huske. Egentlig var det startet i det små.
Henrik forlod huset , som han altid gjorde kl. 07:30 og satte sig i den lille bil, som de så sjovt kaldte ”fars dyt”. Ruten på arbejde kunne han køre i søvne, hvis han ville, for den havde han kørt de sidste 20 år nu.
Hver evig eneste gang en pung lå fremme på kontoret, kom det op i ham. Den kriblen i maven og lysten til at tage den. Han vidste udmærket godt, at det var forkert at tænke sådan og han begyndte at frygte mere og mere, at han en dag ikke ville kunne modstå den.
Det er gratis at oprette en konto