Jeg vågnede, tidligere end normalt. Vinduets brise var nok det, der vækkede mig, men hvordan kan vinduet være åbent, da jeg lukkede det i går. ’’Det ved jeg’’ sagde han. ”Hvem er du”, råbte jeg, men fik intet svar. Han råbte; ”Det er mig David”. David Esperanza var en af mine gamle klienter. Han råbte: ”Hvorfor, hvorfor hjalp du mig aldrig!”. ”Jeg hjalp dig da med at komme videre i livet efter Janes død”. ”Nej du lyver, du hjalp mig ikke du gjorde det værre, end det var. Det er din skyld”. David kom frem, jeg kiggede ned på hans hånd jeg så han havde en pistol.
Jeg sagde ”David, læg den pistol fra dig”. ”Nej”, svarede han. ”Du slipper ikke så let”. Han pegede pistol hen imod mig, jeg begyndte at ryste. Han sagde ’’bang’’, jeg er død, hvor han derefter satte pistolen op imod hans hoved. Han sagde ’’Por último, me libre de estos trastornos’’ som på spansk betyder ’’endelig, er jeg fri for disse lidelser’’. Bang, han skød sig selv i hovedet. Det væltede ud med blod. Jeg skyndte mig, for at se om jeg kunne redde hans liv. Han var død, så jeg gik hen og ringede 112. Derefter, løb ud for at hente klude til at tørre blodet op med. Herefter måtte jeg sunde mig lidt, da jeg var nogenlunde rolig kørte jeg på arbejdet. Jeg arbejder på Sct. Judas børnepsykiatriskafdeling i Herlev. Desuden har jeg konsultation hjemme på privaten 3 gange om ugen.
Det er gratis at oprette en konto