Animator uddannelse og karrierevej

Indholdsfortegnelse

Animator

Udannelse2

Lidt om jobbet3

Steder man kan arbejde4

Lønnen som animator4

Fremtids mulghedder som animator4

Vejen jeg vil gå for at blive animator4

Lidt om HTX5

Grundforløb5

Studieretning5

Lidt om DADIU6

Konklution6

Kildehenvisning7

Udannelse

Hvorfor vil jeg være animator

Jeg har valgt at skrive om animator fordi at det er det jeg gerne vil være i min fremtid. mine intresser har altid lagt inden for computer spil og film. Jeg har også altid haft lyst til at lave mit eget spil. Det kunne være sej at være med i et stort firma som blizzard som laver spil som world of warcraft eller andre store spil.

Det kan være sådan et animations program ser ud

Lidt om jobbet

En animator må godt være lidt af en godt skuespiller men han skal også være god ved en computer, da det er vigtigt at kunne indleve sig i figurernes bevægelser. Desuden skal man være mere end almindeligt god til at tegne fordi at det er sådan man laver animationerne. Man skanner dem ind i computeren eller tegner dem på computeren. Animatoren arbejder både med computeranimation og klassisk tegnefilm. De tegener i både i såkaldt 2D og 3D. Man skal have forståelse for dramatiske virkemidler og må gerne have evner for skuespil. Endelig skal man være godt inde i filmens fortælleteknik og sprog. Når du arbejder som animator, laver du tegninger af figurer til tegnefilm både tegnede og computeranimerede, trickfilm eller dukkefilm. I tegnefilmproduktion skelner man mellem klassisk animation, der i sin rene form udføres som håndarbejde, og objektorienteret animation, der finder sted i computeren. Animation bruges også i høj grad til at designe computerspil og multimedieprogrammer. I computeranimationsfilm (eks. Shrek) skabes først en figur i et program som 3D Studio Max. For at animere denne figur flytter man den derefter i små præcist definerede bevægelser.I tegnefilm (eks. Løvernes Konge) tegnes figuren, eller dele af den, på ny for hver bevægelse. Produktion af tegnefilm minder om traditionel filmproduktion. Man laver et manuskript til filmen og udarbejder storyboard og workboard. Et storyboard fortæller i tegninger historien i kort, overskuelig form.Workboardet går dybere og gør detaljeret rede for opbygningen af tegninger og scener, ligesom det gør rede for skygge, lys, kameravinkler osv. Workboardet tjener som inspiration og vejledning for resten af produktionsteamet. Som animatoren skitserer du og tegner filmens figurer igennem, så de kan udtrykke det, der er beskrevet i manuskriptet. Til hver scene laver du et layout, der skaber handlingen og det overordnede indtryk. Omgivelser og baggrund skal understøtte den dramatiske stemning. Filmens dialog bliver optaget i lydstudiet, og figurernes bevægelser tegnes. Animationsassistenter udfører og rentegner de mange tegninger. En tegnefilm rummer 24 billeder pr. sekund.Farvelægningen udgør sidste fase i studierne. Håndtegnede billeder males og sættes sammen med håndfarvede baggrunde og andre elementer. Tegningerne bliver derefter skannet ind i computeren, og animatoren trækker stregerne op, laver zoom og panorering, lægger effekter og farvefiltre på, og der bliver tilføjet musik og lydeffekter. Instruktøren skal godkende en arbejdskopi af filmen. Først derefter fremstiller man en original i filmkvalitet, som kan kopieres og distribueres som den færdige film.Hovedopgaven i klassisk animation er at forme figurerne. Når animatoren har fastlagt figurernes udseende og det dramatiske forløb i den enkelte filmscene, er resten af arbejdet præget af en vis håndværksmæssig rutine. Animationsassistenter tegner i hundredvis af billeder af hver figur. Ved at ændre en lille smule på hver tegning pustes der liv i figurerne. Derefter rentegner man alle billeder med figurerne i deres endelige form og bevægelser. Assistenterne farvelægger også tegningerne i hånden eller på computer. Objektorienteret computeranimation bliver ikke kun brugt ved tegnefilmproduktion, men også til fx computerspil.