Læseoplevelsen i Jan Kjærstads 'Opdageren'

De fleste mennesker har prøvet at sidde med en bog, læst de første ti eller tyve side, mens de har følelsen af at bogen ikke er kommet rigtigt i gang endnu, og man sidder og venter på spændingen. Alligevel er der noget uforklarligt der som oftest får en til at læse videre. Når man så er kommet forbi det første dusin sider, sidder man neglet fast til stolen og man har under ingen omstændigheder tænkt sig at flytte sig, før man ved hvordan bogen slutter og hvad der sker med hovedpersonen. Det er noget uforklarligt der fængsler en i handlingen, går en til at glemme tid og sted, og leve sig fuldstændig ind i bogen mens resten af verden kører videre uden ens medvirken. Det er denne oplevelse af at blive revet med Jan Kjærstad har beskrevet i hans roman ’Opdageren’, hvor hovedpersonen Jonas oplever glæden ved af læse.

Jonas sidder i en hytte i det norske fjeld. Han er ikke selv den store læser, men han er fascineret af sin kærestes hang til bøger og deres verden. Jonas er ikke nogen erfaren læser, og de bøger han har læst i sit liv kan sandsynligvis tælles på to hænder. Derudover kunne det tænkes at han ikke har læst en bog af egen fri vilje, men kun hvis nogen har stukket den i hans hånd.Jonas har fundet en bog, sat sig til rette i en stol, og ser ind i ilden og nyder lugten af lyden af brænde der bliver opslugt af ild. Han begynder at læse, og selvom de første par side ikke optager ham i særlig høj grad, bliver han alligevel ved. Lidt efter lidt bliver Jonas dog så grebet af bogens historie at han ikke kan lægge den fra sig igen. Det virker som om han træder ind i en helt ny verden, og han får et nyt livssyn. Hans tid står stille og han ”[…] fik det indtryk, at fjeldvæggen foran ham kunne åbne sig når som helst, som ved et sesam.” Han får altså et helt nyt syn på verden som han ikke var i besiddelse af før. Inden han var begyndt på bogen så han verden som den var, uden fjelde som åbnede sig for ens fødder og uden et rosa skær omkring hvert enkelt objekt i hytten. Men nu hvor han er inde i bogens verden, forestiller han sig pludselig ting som er urealistiske og som man kun hører om i eventyr. Udover disse ’eventyrsyn’ tænker Jonas også tilbage på sine gamle minder og drømme mens han læser bogen. En bog har sommetider til formål at få folk til at reflektere over noget i deres eget sind, deres dagligdag, eller i samfundet, og det er præcis hvad denne bog gør. Det er også det bogens forfatter, Virgenia Woolf, er kendt for. Hendes romaner og essays er kendt for at få folk til at tænke over livet, ens dagligdag, og i det hele taget at tænke over det at tænke.Da Jonas ser op fra sin bog er der gået to timer med hans læsning. Han har haft en følelse af at sidde ved havet, og bliver derfor overrasket over at han stadig sidder hjemme i den varme hytte. Endnu et bevis på hvor langt væk i læsningen han har været. Han kigger på fjeldvæggen som han mener, har åbent sig for ham tidligere, men finder den uåbnet og præcis som den plejer at være. Han bliver overrasket over at han har været så langt væk i sin læsning, da det aldrig er noget han har prøvet før. Selvom Jonas mente han var åben og ukritisk overfor alt i verdenen før han gav sig i kast med læsningen, han kan godt mærke på sig selv at der er sket noget med ham. Som der står i teksten: ”Landskabet havde ikke åbnet sig, men han havde åbent sig.” Pludselig finder han ud af hvordan det er at være så opslugt at en bog som han lige har været det, og han forstår nu sin kærestes fascination af dette.Udover den levende beskrivelse af Jonas’ hengivenhed overfor læsning, bliver læsningen næsten sammenlignet med en forelskelse. Når man er forelsket ser man verden på en anden måde end hvis man ikke er forelsket, og dette er præcis hvad Jonas oplever mens han læser.