Måder at læse på: analyse af Jan Kjærstads 'Opdageren'

Når vi sætter os ned og vil til at læse en bog, opfatter vi alle det skrevne ord forskelligt. For nogen kan én bestemt bog have en helt bestemt betydning, hvor den for andre har været ubetydelig.Mange mennesker nyder at sætte sig ned med en god bog og lade bogen bære en igennem et eventyr af ord. Bagefter sætter man sig ned med andre og diskutere hvordan men hver især opfatter eventyret. Det er det jeg der gør bøgerne tredimensionel, da vi får eventyret at se fra flere forskellige sider.Litteratur er noget vi har beskæftiget os med lige siden vi var helt små, og vores mor sad på sengekanten og læste godnat historier. Litteraturen er noget der konstant er i vores hverdag, uanset alder.Så selvom der er forskel på litteratur, er det en ting der samler alle generationer.Man kan kigge på bøger som Stieg Larsons triologi som er bøger der både bliver læst af teenager og pensionister.Men selvom vi måske læser de samme bøger, opfatter vi dem så overhovedet ens? Eller er den måde vi opfatter litteraturen på bestemt af vores fysiske eller psykiske udvikling?

I uddraget fra Jan Kjærstads roman ”Opdageren” møder vi Jonas som er på ferie med sin kæreste.Jonas er en fyr som så mange andre, der aldrig rigtig har læst bare for fornøjelsen. Men på ferien begynder han at læse i en gammel paperback, og finder sig selv blive helt opslugt efter de første par sider. Han mister grebet om hverdagen og forsvinder væk i tid og sted, forsvinder ind i en helt anden verden, bogens verden.Mens Jonas læser opnår han en hvis dybde, en dybde i livet han aldrig før har opdaget. Jonas mener endda at han endelig har fundet hans åndsfrænde. Man undrer sig her lidt over at han ikke mener at hans kæreste er hans åndsfrænde, men bogen.Og hvorfor kan kæresten og Jonas ikke også være åndsfrænder, når nu kæresten også har læst bogen og måske også været optaget af den?