Sygdomme i middelalderen: pest og spedalskhed

I Middelalderen var spedalskhed bredt ud over hele landet. Men den var ikke så smitsom som sygdommen pest. Hos de få som havde den sygdom, bredte sygdommen sig først ud

2 - 15 år efter man blev smittet. Spedalskhed gav først nogle knuder under huden, som gav den syge et meget hæsligt ansigt. Så ville den senere brede sig ud over nervesystemet, som gjorde at man blev lam i fødder, arme, ben og hænder, som senere visnede væk. Når man havde haft sygdommen i 5 – 10 år, døde man.

Pest

Første gang sygdommen pest kom til Danmark var i 1348

I august 1349 kom et skib til syne uden for Norges vestkyst. Det lignede at, ingen styrede skibet. Alle menneskerne på skibet havde opsvulmet hud og blåsorte pletter over alt på kroppen. Der var en masse blodpletter på skibet efter al opkasten. Lugten var næsten ubeskrivelig. Ombord på skibet var der dyrebare last, så mændene, der var gået ombord på skibet, tog lasten tilbage. Et par dage efter var sømændene syge og døde.

Pestbacillen opstod i Mongoliet i ca. 1340, den bed sig fast på lopper, som bed sig fast på rotter, som smittede menneskerne. ”Den sorte død” – som pesten blev kaldt - var så farlig, at den havde tre forskellige måder at smitte på.