Siddharta Gautama var en indisk fyrste. Han blev født omkring år 560 f. Kr., i Lumbini i det, der i dag hedder Nepal.
Ifølge et sagn sagde en omrejsende spåmand, da Siddharta blev født, at han, hvis han nogen sinde oplevede lidelser, ville blive en stor religiøs leder i stedet for en stor hersker. Siddharta’s far ønskede at sønnen blev hans efterfølger, så han gav ordre til, at ingen syge eller gamle måtte komme i nærheden af ham. Siddharta fik heller ikke lov til at forlade paladsets område. Han voksede op og blev smuk og klog, giftede sig med den smukke prinsesse Gopa Yasodhara og fik en søn, som blev døbt Rahula. Han var rig og magtfuld – og syntes at have alle goder i livet.
Men den beskyttede tilværelse kedede ham, så en dag tog han sig en ridetur uden for paladsets område. Her så han så en gammel mand, en syg og et begravelsesoptog, hvor de pårørende græd rundt om den afdøde. Disse oplevelser gjorde et dybt indtryk på ham. Så fik han øje på en hellig mand, der virkede tilfreds og lykkelig. Manden forklarede, at
han havde forladt sit hjem og sin familie, og at han nu vandrede rundt fra sted til sted, for at finde en løsning på tilværelsens problemer.
Det er gratis at oprette en konto