Trosgrundlag: Buddhismen opstod i Indien for ca. 2500 år siden og er en af verdens ældste religioner. Siden da har buddhismen spredt sig til hele asien og Vesten. Derfor er buddhismen også en verdensreligion. Buddhismen har ingen bibel eller koran med åbenbarede sandheder fra Gud. I stedet har buddhisterne dharma, som er Buddhas lære om sandheden. Nirvana er navnet på den tilstand, hvor man ikke længere bliver genfødt. For nogle buddhister er nirvana en form for paradis, som ligner det kristne paradis. Nogle buddhister tror, at man kommer direkte derhen, når man dør. Andre buddhister tror, at man først kommer dertil efter millioner af genfødsler. Først er det realistisk, at man har opsparet tilstrækkelig visdom og god karma.
Historie: For ca. 2500 år siden blev en lille prins født i det nordlige Indien. Hans navn var Siddhartha. Som prins levede han et liv i luksus, og han fik alt, hvad han pegede på. En dag kom han ud i verden og så, hvordan der også fandtes lidelse og ulykke. Efter at have siddet i meditation i lang tid blev han derfor til en Buddha. Buddha er egentlig ikke et navn, men en ærestitel. Buddha betyder ”den oplyste”. Buddha var altså først og fremmest et menneske, der viste vejen for alle andre. Den vej belærte han andre munke om, indtil han selv døde som 80-årig. Herefter blev hans aske spredt rundt omkring i stupaer, som mange buddhister rejser til på pilgrimsfærd. buddhister mener, at Buddha også var mere end et menneske. De mener, at Buddha udførte mirakler, og mange historier om ham fortæller om hans særlige evner til at redde andre. Mange buddhister så ham nærmest som en gud. I templer rundt om i Asien bliver han æret og tilbedt, og mange buddhister beder ham om hjælp til et bedre liv eller en god genfødsel. I løbet af de sidste 100 år er buddhismen også kommet til Vesten. Det skyldes bl.a. at immigranter fra Asien er rejst til Vesten med deres religion i bagagen. Derfor har mennesker i Vesten også fundet buddhismen som en religion eller livsstil. Buddhismen har især vundet vundet indpas i Vesten i løbet af de sidste 30 år og er dermed også blevet en del af Vestens kultur og historie. De fleste buddhister mener også, at der har levet andre buddhaer før Siddhartha, og at der vil komme flere. Buddhister mener desuden, at alle mennesker selv kan blive en Buddha.
Det er gratis at oprette en konto