Chris Macdonald, idrætsfysiolog på Københavns Universitet og direktør for cykelholdet Team S.A.T.S, har skrevet artiklen med overskriften ”Frankensteins atleter”. Den Handler kort og kontant om doping, og om hvordan verdenen ser på doping. Er det positivt eller negativt? Snyd og bedrag? Er det virkelig så vigtigt at vinde en medalje, at man går så langt, til midler der er livsfarlige?
Hvis man ser tilbage, fylder doping stor del af sportens verden. Det altid doping der er de største sportsnyheder. Det altid doping der får opmærksomheden. For det dræber sporten. Det dræber vildskaben i en fodboldkamp. Hvem gider at se en kamp med 22 top dopede fyre løbe 90 minutter i træk? Det er da kun ham, der ikke har en lidenskab for sporten man ser. Det samme med cykling. Skandalen rammer sporten gang på gang og hvad sker der? Jo, flere og flere begynder at tage doping. Til sidst sidder børnene tilbage. De Venter på at, de kommer til at ligne de der kæmpe fyrer, der render rundt og løfter 380 kilo på en vægtstang, eller overrasker et helt cykelløb ved at virke uovervindelig.
Genterapi? Yes! Mon ikke verden kunne blive bedre uden alle de sygdomme? Desværre er der så det sorte får. Det sorte får som vil bruge nyt medicinsk mirakel, til noget som bare er forkert i mine øjne. Om nogle år vil overskrifterne i aviserne sikkert være: ”Få dobbelt så store muskler til den halve pris”. Få taget dine muskler ud og få indsat nogle friske unge gode muskler fra en fyr der er død i en trafik ulykke. Folk kunne falde for dette nummer. De glemmer nok virkeligheden for tit. Afrikanere, eller andre i ulandene, som ikke har mulighed for alt dette, men som måske har et ganske særligt talent. Deres talent kan de lige så godt droppe med at vise folk, hvis verden alligevel er præget af doping? Så har de jo igen chance?
Det er gratis at oprette en konto