Drivhuseffekten er en naturlig stigning i temperaturen på Jorden, når energi fra solen fanges af de såkaldte drivhusgasser – f.eks. vanddamp og CO2 – der har evnen til at absorbere og afspejle energi. Drivhuseffekten er en vigtig, naturlig proces, men menneskets aktiviteter øger virkningen. Der er to overvejende gasser i Jordens atmosfære: nitrogen (N2) med 78 % af det samlede niveau og oxygen (O2) med 21 %, men ingen af dem er drivhusgasser. De tre vigtigste drivhusgasser, vanddamp (H2O), kuldioxid (CO2) og metan (CH4) udgør en meget lille del af atmosfæren. Vanddamp (H2O) findes i koncentrationer på mindre end 1 - 3 % i atmosfæren. CO2 (CO2) og metan (CH4) findes i koncentrationer på 0,038 % og 0,00018 %, men er meget vigtige drivhusgasser. Uden drivhusgasser ville Jorden være ca. 30 grader celsius koldere og ikke til at bo på. Atmosfæren og skyerne beskytter os fra solens bestråling, men noget af bestrålingen kan trænge igennem og nå Jordens overflade. Jorden absorberer solenergien og omdanner den til varme, der derefter tilbagekastes i atmosfæren som langbølge (infrarød) bestråling. Noget af bestrålingen slipper ud i rummet, men det meste af den absorberes og tilbagekastes mod Jorden af gasser i atmosfæren. Det kaldes drivhuseffekten, fordi det minder om, hvad der sker i et drivhus: Solens energi kan komme ind, men ikke al energien kan slippe ud igen, så drivhuset bliver varmere. Menneskets aktiviteter på Jorden, og deraf hovedsagelig brugen af fossile brændsler, har øget koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren. Siden starten af industrirevolutionen i midten af det 18. århundrede, er koncentrationen af CO2 (CO2) og methane (CH4) steget med henholdsvis 31% og 149%. Koncentrationerne er nu på det højeste niveau, de har været i 420.000 år. Det betyder, at der absorberes og tilbagekastes mere infrarød bestråling af disse gasser, og temperaturerne stiger.
Det er gratis at oprette en konto