1 / 2 sider - klik for at bladre

CO2 og drivhuseffekten: årsager og konsekvenser

  • Biologi
  • 9. klasse
  • Afleveret til 12
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

CO2 og drivhuseffekten: årsager og konsekvenser er en biologi-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 12. Fylder 2 sider (489 ord, ca. 2 min. læsning) og blev publiceret 29. september 2012.

Redegørelse for kuldioxid (CO2) som en forudsætning for liv og dens rolle som drivhusgas. Beskrivelsen forklarer drivhuseffekten, dens naturlige funktion, og hvordan menneskelig aktivitet har øget CO2-mængden. Opgaven berører også konsekvenserne af klimaforandringer og EU's CO2-kvoteordning.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid og velstruktureret redegørelse for CO2 og drivhuseffekten. Teksten er informativ og dækker emnet fyldestgørende for niveauet, hvilket gør den brugbar som inspiration.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • co2
  • drivhuseffekten
  • eu kvoteordning
  • fossile brændstoffer
  • industrialisering
  • klimaforandringer
  • kuldioxid
  • vedvarende energi

CO2 er den kemiske formel for kuldioxid og er en forudsætning for alt liv på jorden. Kuldioxid er en gasart, som er farveløs og derfor ikke kan ses. I naturlige mængder er en fuldstændig ugift.

CO2 fungerer både som byggesten for alle planter og som en drivhusgas, der er med til at holde den rette temperatur på jorden. Alle planter indeholder CO2 og derfor frigiver afbrænding af fossile brændstoffer, som stammer fra planter, CO2. Når planterne vokser optager de CO2 og derfor kan skovbestanden bruges til at regulere CO2.

Siden industrialiseringen tog fart i 1800-tallet er mængden af CO2 i atmosfæren steget. Fossile brændstoffer som olie, kul og gas brændes af og samtidig fældes der stadigt mere skov. Men før industrialiseringen var der balance.

Drivhuseffekten

Jorden modtager hele tiden energi fra Solen. Noget af solstrålingen (ca. 30%) kastes tilbage til verdensrummet fra skyerne, luften og Jordens overflade, 20% absorberes af atmosfæren og resten – ca. 50% – absorberes af land og oceaner, som derved varmes op (se figur nedenfor). Man kan sige, at en stor del af Solens strålingsenergi omdannes til varmeenergi.

Jordoverfladen slipper af med varmen gennem varmestråling til atmosfæren og til verdensrummet. I atmosfæren absorberes varmestrålingen af skyerne og af forskellige gasser, især vanddamp og kuldioxid. Når varmestrålingen fra jordoverfladen absorberes af skyer og gasser, varmes atmosfæren op.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver