CO2 er den kemiske formel for kuldioxid og er en forudsætning for alt liv på jorden. Kuldioxid er en gasart, som er farveløs og derfor ikke kan ses. I naturlige mængder er en fuldstændig ugift.
CO2 fungerer både som byggesten for alle planter og som en drivhusgas, der er med til at holde den rette temperatur på jorden. Alle planter indeholder CO2 og derfor frigiver afbrænding af fossile brændstoffer, som stammer fra planter, CO2. Når planterne vokser optager de CO2 og derfor kan skovbestanden bruges til at regulere CO2.
Siden industrialiseringen tog fart i 1800-tallet er mængden af CO2 i atmosfæren steget. Fossile brændstoffer som olie, kul og gas brændes af og samtidig fældes der stadigt mere skov. Men før industrialiseringen var der balance.
Drivhuseffekten
Jorden modtager hele tiden energi fra Solen. Noget af solstrålingen (ca. 30%) kastes tilbage til verdensrummet fra skyerne, luften og Jordens overflade, 20% absorberes af atmosfæren og resten – ca. 50% – absorberes af land og oceaner, som derved varmes op (se figur nedenfor). Man kan sige, at en stor del af Solens strålingsenergi omdannes til varmeenergi.
Jordoverfladen slipper af med varmen gennem varmestråling til atmosfæren og til verdensrummet. I atmosfæren absorberes varmestrålingen af skyerne og af forskellige gasser, især vanddamp og kuldioxid. Når varmestrålingen fra jordoverfladen absorberes af skyer og gasser, varmes atmosfæren op.
Det er gratis at oprette en konto