Atlasbjergene er en række bjerge, og bjergkæder som strækker sig over 2000 km. Gennem Marokko, Algeriet og Tunesien. Disse tre lande kaldes også i mange sammenhænge ”atlaslandene”. Blandt de mest kendte bjerge er her Anti Atlas, Høje Atlas og Mellematlas i Marokko og Tell Atlas, Sahara Atlas og Aurès i Algeriet.
Ydermere ligger også Rif i Marokko og kabylerbjergene der er uvejsomme øst for byen Algier. Det højeste punkt i Atlasbjergene er Toubkal i høje atlas som har en højde på 4165 m.
I alle tre førnævnte lande opdeler bjergkæden/kæderne de sydlige dele med kontinentalt klima og Middelhavsområderne. På de vestlige egne er der masser af nedbør som dog oftest falder om vinteren kun. Nogen områder er snedækkede i mange måneder og vandrige floder gør det muligt at skabe el og lave kunstvanding.
Øst på er der tørt, og her vokser kun meget få planter og er ikke særlig frodigt.
Befolkningen i atlasbjergene er især berbere som er blevet drevet dertil af først arabere og senere franskmænd. Men trods det er det lykkedes dem at holde mere eller mindre sammen i nogen af de hårdeste områder. Der er ikke særlige mange veje og jernbaner, så de fleste af byerne er forbundet med små stier og jernbanerne der er, er bare transportveje hen over bjergene. Hovederhvervet i landene er landbrug, og de er også kendt for at have meget kork i området. Men bjergkæderne hæmmer de tre landes udvikling og har altid gjort det på grund af de barrierer af bjerge der står.
Det er gratis at oprette en konto