Jordens klima kan beskrives efter forskellige retningslinier. I Danmark er der tradition for at anvende Martin Vahls klimainddeling, der er opbygget efter middeltemperatur i varmeste og koldeste måned. Nedbørens mængde og fordeling på året adskiller klimazonernes forskellige naturlige plantebælter.
Martin Vahl lavede et overskueligt system, der er baseret på plantevækstens variation inden for 7 zoner: en tropisk zone, to subtropiske, to tempererede og to polare zoner.
Fordelen ved Vahls system dets enkelhed - ulempen er, at menneskelig aktivitet i store landområder, f.eks. opdyrkning, har gjort plantevæksten meget forskellig fra den naturlige fordeling, som Vahls system refererer til.
Og siden Vahls dage er det blevet mere og mere klart, at selv de naturlige grænser for klima- og plantebælterne ikke ligger fast.
Stærkt forenklet kan det udtrykkes således, at en generel opvarmning vil få vestenvindsbælterne og de subtropiske højtryksbælter til at rykke nærmere til polerne, og det modsatte vil ske under en generel afkøling; f.eks. havde det meste af Europa tundraklima under istiden -træer fandtes kun ved Middelhavet.
Vahls klimainddeling:
Tropezonen: Koldeste måneds middeltemperatur er mindst 14-16°C. Frost forekommer ikke.
Subtroperne: Koldeste måneds middeltemperatur er mindst 3-5°C hvor området ligger i læ for kolde polarvinde, som standses af øst-vestgående bjerge (Sydøstasien og Middelhavsområdet). I egne hvor kold polarvind uhindret kan trænge frem, kræves der mindst 10°C i koldeste måned (Nordamerika). Desuden er varmeste måneds middeltemperatur mindst 21-22°C. Streng eller langvarig frost forekommer ikke.
Det er gratis at oprette en konto