1 / 2 sider - klik for at bladre

Jordskælvsikring af bygninger: metoder og nanoteknologi

Det er gratis at oprette en konto

Jordskælvsikring af bygninger: metoder og nanoteknologi er en geografi-opgave til 9. klasse. Fylder 2 sider (1.013 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 25. juli 2010.

Gennemgang af forskellige metoder til at sikre bygninger mod jordskælv. Opgaven beskriver 'tunede massedæmpere', isolering af fundamentet og 'dæmpningselementer'. Desuden præsenteres ny nanoteknologi til selvhelende vægge, med et eksempel fra et projekt i Grækenland.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid gennemgang af forskellige metoder til jordskælvsikring af bygninger, herunder nanoteknologi. Velskrevet og informativ med god struktur.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • byggeteknik
  • dæmpningselementer
  • fundamentisolering
  • jordskælvsikring
  • konstruktion
  • nanoteknologi
  • selvhelende vægge
  • tunet massedæmper

Der er forskellige måder at sikre et hus mod jordskælv på. Det er ikke alle måder der er lige gode, og de virker ikke lige godt ved alle jordskælv. Her kan du se noget om, hvordan forskellige "indgreb" på en bygning kan hjælpe, når der kommer et jordskælv.

Lavfrekvente rystelser i et hus kan modvirkes med en "tunet massedæmper.”Et hus vil helst svinge ved en af sine "egenfrekvenser". En ide kunne derfor være at lave en mekanisme, som specielt forhindrer svingninger ved en af egenfrekvenserne. En mulighed er at placere en såkaldt "tunet massedæmper" (en TMD) i huset. Denne type dæmper består af en stor klods af f.eks. stål eller beton, som kan rulle frem og tilbage inden i bygning. Den kan også laves som et pendul. Ligesom bygningen, har dæmperen en "egenfrekvens", og hele ideen er at indrette dæmperen så egenfrekvensen bliver den samme som bygningens. Hvis man gør dette, vil man overføre energien fra bygningens svingninger til dæmperen, som så svinger i stedet for bygningen selv, se figuren. For at energien så at sige kan rummes i en TMD, må klodsen undertiden være så stor, at den fylder en hel etage i en skyskraber.

Problemet ved en TMD er, at den kun virker til en bestemt frekvens. Derfor er de ikke specielt gode til jordskælv, hvor frekvensen af rystelserne skifter hele tiden og ikke kendes på forhånd. Til gengæld er der mange skyskrabere, radiomaster og skorstene, som har fået monteret en TMD for at forhindre svingninger på grund af vind. Her kan der nemlig ske det, at bygningen kommer til at svinge meget voldsomt, når vinden blæser med en bestemt fart. Du har måske lagt mærke til dette fænomen på elkabler. Når vinden har en bestemt styrke, svinger kablerne voldsomt.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver