I disse tider er der blevet lagt meget vægt på kunstig befrugtning. Dette sker bl.a. fordi mænds sædkvalitet bliver dårligere, og ved at kvinderne ikke på normal vis kan blive gravide. Teknologien inden for denne verden udvikler sig dog hurtigt, og forholdene bliver bedre og bedre til at hjælpe disse barnløse mødre og fædre.
Kunstig befrugtning er blevet anvendt i mange år i landbruget, hvor man brugte sød fra udvalgte handyr i kvægavl. At udøve kunstig befrugtning hos mennesker/kvinder begyndte allerede i midten af 70’erne, hvor man kunne tilbyde operation, hormonstimulation, insemination så kvinden kunne blive gravid. Der skete stort fremskridt i slutningen af 70’erne, for allerede der udviklede teknologien sig så meget, at man da kunne begynde at befrugte æg uden for livmoderen. Man kalder metode her, for en ”in vitro befrugtning (IVF-behandling)”.
Man benytter egentlig kunstige befrugtninger, når en kvinde ikke kan eller ønsker at blive gravid gennem samleje. De væsentligste ”ting”, som er årsagen til graviditeten ikke sker, er bl.a. når mandens sædkvalitet ikke reagerer, kvinden ikke er frugtbar, både sæd og æg ikke er i stand til at arbejde sammen, en af parterne er Hiv-smittet eller hvis kvinden er lesbisk eller single.
Ikke at kunne føde børn er en slags bygningsfejl hos en person, men der bliver i mange af tilfældene ligger skylden til dette i en selv. Langt de fleste af tilfældene sker fordi man senere får børn end tidligere, og at denne høje alder går ind og sætter sine spor ved frugtbarheden. Noget andet som går ind og sætter sine spor ved nedsat æg- og sædkvalitet er hvis manden er blevet udsat for Røntgenstråling, radioaktiv stråling, tungmetaller, pesticider, DDT, PCB, Ekstreme tungmetaller.
Det er gratis at oprette en konto