Analyse af Naja Marie Aidts 'Som englene flyver'

Jeg vil igennem Naja Marie Aidts novelle ”som englene flyver”, beskrive nogle af de tendenser som herskede i 1990’ernes litteratur. I 1990’ernes litteratur skulle man pludselig selv til at tænke… litteraturen indeholdte masser af metaforer og budskaber, og helhedstænkning var forsvundet, det gjorde at ”tænkeren” kom på arbejde, man var nødt til at analysere og måske tænke en ekstra gang, over hvad man lige havde læst. 90’erne kom der større fokus på hvad der gjorde mennesker ensomme, angste, voldelige, fremmedgjorte og sindssyge, måske har det noget med at gøre, at litteraturen blev fuldt med mange underlige personer. Nuet, det nære og hverdagsagtige kom også under luppen, tror det var fordi man blev mere bevidst om et hvert individ og hvor vidt de kunne ”finde sig selv” i samfundet.

Naja Marie Aidts ”som englene flyver” fra novellesamlingen vandmærket, Gyldendal 1993. Den er bygget op på beskrivelserne af to søstre, som lever to vidt forskellige liv. Den ene søster er uden hæmninger og lever i en ansvarsløs tilværelse med stoffer, og alt hvad der hører til. Den anden søster er mere ansvarsbevidst og lever ”det normale liv” som klinikassistent. Søstrene har ikke meget til fælles, og familieforholdet er heller ikke noget, der bliver prioriteret højt. Historien er delt op i flere forskellige afsnit som henholdsvis handler om den ene søster, Sisse, og den anden søster. Afsnittene skifter altså fra den ene søsters personlighed til den anden. Den første søster som vi bliver introduceret for, er den evige smilende Sisse. Hun lever sammen med en gruppe andre unge punker, i en forladt ejendom, hvor de indtager stoffer som hverdags kost. Creepy er øverst i hierarkiet, da han er den eneste der arbejder og forsørger alle med stoffer. Han bor på et værelse øverst i huset sammen med hans elskede kvælerslange Plexus, dette værelse er kun oplyst af et lilla lysstofrør, han sover og knepper i en sort kiste, hvor han har lavet huller i låget som lignede stjerner på en mørk himmel. ”Alle pigerne var vilde med Creepy, han var så grim og så sød og så hård ved os i kisten, og det elskede vi også, for det var som om vanviddet løftede os helt op til Gud, når vi lå under stjernerne”: sådan beskriver Sisse ham. Sisse vil gerne op og flyve, og virker lidt besat af tanken som en engel. Creepy synes Sisse lignede en Barbie dukke der gerne vil dø! Creepy tjener hans penge på at sælge gummimasker til horrorfilm. Hvor han så en dag, tilbyder han Sisse et job, da hun er hans ynglings dukke, i en af disse horrorfilm – Sisse tager imod tilbudet og udnyttes seksuelt. Historien ender med, at hun bliver dræbt, mens kameraerne ruller. Sisse er ”lettede”, fik englevinger, og hendes drøm om at flyve og at der ingen forhindringer findes mere er opfyldt! Moderen er ulykkelig og søsteren skulle identificere Sisse, Hendes øjne var lukket, hun lo ikke mere og hun var fuld af grimme snitsår. De fik hende godt i jorden, og nu når Moderen og søsteren kiggede på gammel polaroidfotos af dem som små, sagde moderen: ”Hun var sådan en engel som lille”… Det billede kiggede Sisse ofte selv på og ønskede sig til den tilstand. En engel og det blev hun.