Begrebet "EU’s tre søjler" bliver anvendt til at illustrere, hvordan der inden for EU er forskellige former for samarbejde afhængigt af, hvilket politikområde samt hvilken del af traktatgrundlaget der er tale om.
For at vise, at der er forskel på samarbejdsformen inden for de forskellige områder, selv om der er tale om samarbejde inden for den samme enhed, EU, er der taget udgangspunkt i, hvordan et græsk tempel med søjler er bygget op, og hver af de tre søjler er et billede på et politikområde. De tre søjler holdes sammen af et fælles tag og et fælles fundament.
Søjle 1 omfatter det klassiske EU-samarbejde (det indre marked, fiskeripolitik, landbrugspolitik osv.), søjle 2 indeholder EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), mens søjle 3 omhandler politi- og retssamarbejdet.
Den største forskel mellem søjlerne er, at samarbejdet i søjle 1 er overstatsligt. Her har EU’s medlemslande afgivet suverænitet til EU, hvilket giver EU mulighed for at vedtage regler, som har direkte virkning i alle EU-landene, og som påvirker borgerne umiddelbart.
Søjle 2 og 3 er til gengæld mellemstatslige. Det betyder, at samarbejdet er noget, der foregår mellem landene. En mellemstatslig aftale kan nemlig kun forpligte medlemsstaterne og ikke den enkelte borger. I et mellemstatsligt samarbejde kan der generelt ikke vedtages noget, hvis et eller flere af medlemsstaterne er imod forslaget.
Det er gratis at oprette en konto