Billedets stemning: Stemningen i billedet er meget blandet, lidt svært at tyde. Personen til højre virker meget rolig, fredfyldt og går som om det var en almindelig dag, som om der intet sne er. Stemningen virker på billedet lidt uhyggelig, på en hyggelig måde. Når man kigger på tårnet øverst til højre, og ved dets omegn virker det meget "sort" som om ingen bor der, og der ikke har været nogen i lang, lang tid. Jeg ved ikke om billedet er i farver eller ej, men på det her vinterlandskab ser det ud som om at skyerne er lidt grå og kedelige ud i det. Det skaber en utryghed, når man prøver at sætte sig i personens sted. Vinden kan ses, på den måde at sneen blæser lidt ligesom i ørkenen med alt dets sand, og det gør at billedets stemning bliver lidt "koldt", i den forstand at den vil dække alle spor til, som der har været der. Og så kan man ikke se om der har været nogen. Man prøver hele tiden at finde den "rigtige" stemning som passer til billedet men den er svær at kategorisere. Mange ville kunne bruge lang tid på at sidde og prøve, at gennemskue det meget gennemtænkte billede. Min iskolde vinterdag: Det var en iskold lørdag aften da jeg skulle til Amager med bus, og være sammen med en af mine venner. Det sneede som aldrig før, huse, biler, veje alt var tildækket med den reneste hvide sne, der "glimrede" når der kom lys på. Min mor sagde at jeg skulle blive hjemme, da det ikke var så smart at tage der ud alene på denne tid, og uden den mindste anelse om hvilke busser eller toge jeg skulle tag. Men jeg sagde at jeg bare ville spørge buschaufføren, og at det nok skulle gå. Så jeg startede med at tage bussen til Herlev station, der sad kun mig og en anden mand i bussen. Så jeg følte mig ikke helt tryg, men turen var heller ikke så lang så det gik nok. Da jeg nåede derover, spurgte jeg i kiosken om hvordan jeg skulle komme til Amager Centret, det gik ikke så godt de vidste det nemlig ikke.
Det er gratis at oprette en konto