'Landevejen'

Men han nåede ikke langt op ad skråningen før at han gled i den våde sne. Han faldt helt ned til bunden igen og lå der et stykke tid. Han prøvede at samlede sig til at gøre endnu et forsøg på at klatre op ad skråningen. Da han fik samlet sig og begyndte at klatre igen, gik det meget langsomt men han kom lidt efter lidt længere op ad skråningen. Efter en halv time var han cirka kommet halvvejs op ad den 6 meter høje skråning, så det gik ikke hurtigt, han begyndte at fryse i fingrene og han kunne slet ikke mærke dem mere efter at have klatret med den venstre hånd nede i sneen en halv time. Da han endelig kom op gik han tilbage mod tankstationen for at få lidt læ, for turen op ad skrænten havde været hård og han havde brugt mange af sine kræfter på at komme op igen. Han gik en gang rundt om tanken for at se om han kunne komme derind på en måde, uden at smadre nogle ruder, men der var ikke et sted han kunne komme ind og da han ikke kunne klatre op til et vindue med en brækket arm, lagde han sig under taget der var over benzinstanderne, hvor bilerne tanker. Han havde ikke noget med han kunne ligge på, så han lå på den kolde jord og frøs, men han havde ikke kræfter til at gå videre. Han håbede at han nåede ind til byen inden kl. 9.30 den næste dag. Han var faldet halvt i søvn da han hørte en bil køre forbi. Han nåede ikke ud til vejen, så han så kun baglygterne på bilen. Imens han havde ligget under overdækningen, var vejret blevet værre, så han havde ikke en stor chance for at der kom en nu bil forbi. Han prøvede at lægge sig til at sove igen, men det var svært for det var så koldt så han lå og rystede, han frøs så meget at han ikke kunne slappe i kroppen.