Klokken ringede ud til frikvarter, og alle klassekammeraterne løb ud i gården. Bubba var altid den eneste, der sad tilbage, når klokken ringede. Bubba havde aldrig haft det store problem med, at han ikke var så socialt anlagt. Han kunne bedst lide at være for sig selv, og de andre havde det nok også bedst med, hvis han bare passede sig selv. Bubba havde i sin 8 års skolegang aldrig involveret sig med de andre. Ikke engang en såkaldt ven, kunne han glæde sig over.
De andre drenge kom ind i klassen. De stillede sig i en rundkreds omkring Bubba’s bord. Drengene stirrede på hinanden, som en kamp om hvem der skulle sige det første ord.
,,Kender du godt det gamle hus ude i skoven?” Sagde Jonas som var »lederen« af drengegruppen.
Bubba turde ikke se ham i øjnene. Han havde jo aldrig nogensinde snakket til ham før, hvorfor så lige nu. Hvad var årsagen til den pludselige kontakt til Bubba? Bubba kiggede op.
,,Jaeh, det gør jeg. Hvorfor spørger du?”
Solen fulgte hele tiden efter ham, og han begyndte at få udslæt på huden. Den tørre, varme vind piskede mod hans kinder. Hvor længe skal jeg vente her? tænkte han. Hvornår kommer han?
Det er gratis at oprette en konto