Bubba

”JEG GIDER IKKE MED!” ” Vi var jo også af sted i sidste weekend?” Havde Bubba bare mest lyst til at råbe til hans mor, da hun sagde, de skulle være i sommerhuset i weekenden. Men han vidste godt, at det ville få konsekvenser. Konsekvenser som give blå mærker. Han kunne ikke forstå, hvorfor kællingen kunne sige, at han skulle bruge endnu en weekend, på at være sammen med hende, bare fordi der ikke er andre der ville. Bubba kunne sagtens forstå, at andre ikke har lyst til, at være sammen med sådan en madamme. Han kunne også forstå hans far skred, men selvom han kunne forstå det, var det stadig hårdt for ham. Han ville helst bo ved sin far, men det måtte han ikke. Han måtte slet ikke se sin far. Hans mor var meget kontrollerende. Når de er i sommerhus sammen, kan han ikke lave noget som helst, uden hun kiggede ham over skulderne. Bede skulle han også mindst 2 gange om dagen, og selvfølgelig bordbøn hver gang han spiste. Alle mennesker drev ham til vanvid fortiden. Hans mor. Hans familie. Hans klassekammerater. Var det bare det, der hørte til at være teenager? For hvis det gjorde, hadet han den periode. Hvorfor har man valgt, at man skulle være teenager? Undrede han sig tit over. Begynde med bumser, hår, sved og at ens stemme kan gå i overgang? Hvad skete der lige for det? Han synes, virkelig ikke der var noget værre, end når man sad, og lavede gruppe arbejde over i skolen, og man var kommet i gruppe med klassens smukkeste pige, og når man så lige får sagt noget klogt, og ens stemme så går i overgang. Så pinligt. Det var sket 1 gang for ham. Hun drillede ham stadig lidt med det nogen gange. Altså de gange hun snakkede med ham. Sjældent. Han ville ønske han lignede en af de der muskeløse Abercrombie modeller, dem alle piger savler efter. Det synes han, kunne være cool! Men nej, da han blev født, trak han nitten. Hans udseende. Christina ville aldrig falde for ham, de vidste han. Hun gik sammen med drenge for 9. klasse, altså dem der er 2 år ældre. Men det var hun også smuk nok til… hun var jo klassen smukkeste. Han ville ønske alt ikke handlede om udseendet. Hvis bare alle gik rundt med poser for hovedet, eller noget hvor man kun kunne høre hinandens indre. I nutidens Danmark, bliver man jo bare dømt på ens tøj, og bare ens udseende. Og hvad skulle folk som Bubba så gøre? Kunne de ingen kæreste få så? De kan jo ikke gøre for, de har grimme forældre, også arver det? Han synes bare, livet var uretfærdigt. Det blev torsdag, og det ville sige, at det snart var weekend tid. Bubba sad i skolen, og ønskede, der ville ske noget, så han ikke skulle med, men det vidste han godt, ikke ville ske. De havde matematik. Hans værste fag. Derfor gjorde han som han plejede, sad i hans egne tanker. Denne gang drømte han, om en tur til Hawaii med Christina. Christina havde en flot pink blomstrede bikini på, som nok var ved, at blive lidt for lille. Men det syn var det, han bedst kunne lide. Han kunne slet ikke, få hans tanker væk fra hendes blomstrede bikini overdel, og det var ikke smart, da hans matematik lære spurgte ham: ”hvad giver det så Bubba? Følger du med?” ”Mmmh, så store” sagde Bubba, det lød som om, han lige fik serveret en lækker lagkage, men det var nok det sidste, han gjorde. Alle i klassen begyndte at grine, men det var ikke nyt for Bubba. Han blev tit grint af. Hans udseende blev der tit lavet jokes af, og alle drillede ham med Christina. Klassekammeraterne kommenterede oftest hans vægt, da han ikke kan ligge skjul på, at han nok vejede et kilo for meget, eller to. En af drengene havde en gang sagt, ” var