Analyse af 'Thirteen Days' og Cubakrisen

I oktober 1962 holdt verden vejret. Amerikanske overvågningsfly havde opdaget, at Sovjetunionen havde påbegyndt opstillingen af mellemdistanceraketter på Cuba. I dybeste hemmelighed nedsatte præsident Kennedy en gruppe af sine nærmeste rådgivere, kaldet Excomm, hvis opgave det var at finde en vej ud af krisen.

Thirteen Days er en intens politisk thriller, som tager os med ind i Det Hvide Hus og på nærmeste hold lader os følge aktørernes konflikter, tvivl og angst. Filmen viser også, hvordan det til sidst lykkes for diplomatiet at sejre over høgene og undgå en militær konfrontation, som ville have kastet verden ud i et atomragnarok.Manuskriptet til Thirteen Days er blevet til på baggrund af grundig research. Filmen er blevet rost til skyerne af kritikere verden over for sit nervepirrende drama og sin sobre tilgang til de historiske begivenheder.

Da verden holdt vejretI tretten hektiske og angstfyldte døgn i oktober 1962 stod verden på randen af en ufattelig katastrofe. Over hele kloden ventede folk på følgerne af en skræmmende politisk, diplomatisk og militær konfrontation, som truede med at ende i en altødelæggende atomkrig mellem USA og Sovjetunionen.Cubakrisen var det tætteste verden nogensinde kom på atomkrig. Den amerikanske hær var i det højeste alarmberedskab, og de sovjetiske officerer på Cuba var parate til at bruge taktiske atomvåben, hvis øen blev indvaderet.Ingen, der er gamle nok til at have oplevet Cubakrisen, har nogensinde glemt den angst, der greb verden. En atomkrig ville have kostet millioner af menneskeliv og have ødelagt hele jordens nordlige halvkugle. Da præsident Kennedy gik på tv den 22. oktober 1962 og for første gang redegjorde for situationens alvor, løb de amerikanske supermarkeder på få timer tør for varer, mens kirkerne fyldtes med mennesker, der forberedte sig på det værst tænkelige.I 1962 var Sovjetunionen desperat bagud i oprustningskapløbet. De sovjetiske missilers rækkevidde kunne kun nå europæiske mål. De amerikanske missiler var i stand til at nå hele Sovjetunionen. I april 1962 fostrede den sovjetiske generalsekretær Nikita Krustjov ideen om at opstille mellemdistance raketter på Cuba. Det ville fordoble det sovjetiske strategiske raketarsenal og have en reel afskrækkende effekt over for et potentielt amerikansk angreb på Sovjetunionen eller Cuba. Den cubanske leder Fidel Castro søgte, efter den fejlslagne amerikansk-støttede invasion af Svinebugten i 1961, et forsvar for et eventuelt fremtidigt amerikansk angreb på Cuba. I juli 1962 begyndte Sovjetunionen opstillingen af atomvåben på Cuba.I oktober opdagede amerikanske spionfly, at russerne var ved at opstille nukleare mellemdistanceraketter på Cuba. USA kunne ikke sidde truslen overhørig, og præsident John F. Kennedy var tvunget til at handle. I dybeste hemmelighed indkaldte han sine nærmeste rådgivere og dannede Excomm, en gruppe af mænd hvis opgave var at blive enige om en strategi for USAs reaktion. Gruppen var langt fra enige. Der var fortalere for at angribe Cuba hurtigst muligt, og der var fortalere for at forsøge at finde en diplomatisk løsning.Kennedy endte med at beslutte sig for en blokade af Cuba for at forhindre flere missiler i at nå øen. I nogle dage holdt hele verden vejret, mens der blev forhandlet på højtryk. Endelig gav ministerpræsident Krustjov efter, han trak missilerne tilbage, og faren for atomkrig var drevet over.Cubakrisen blev derfor også historien om, hvordan en højeksplosiv konflikt endte med en fredelig løsning. En historie om diplomatiets sejr over våbnene.Thirteen Days følger John F. Kennedy og den del af hans stab, som formåede at holde hovedet koldt under det dramatiske forløb. De stod fast på, at den sovjetiske trussel ikke kunne accepteres, men modstod samtidig presset fra høgene i Pentagon. De insisterede på, at der skulle findes en fredelig løsning på konflikten.