Den finansielle sektor og pengenes funktion

ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Finansieringsselskaber

Pengenes funktion:

Betalingsmiddel

Værdimåler

Værdiopbevaringsmiddel

Nationalbanken:

Selvejende institution (direktør udnævnes af regeringen)

Statens bank (løbende konto)

Bankernes bank (foliokonto)

Pengeinstitutterne:

PI’s indtjening stammer først og fremmest fra rentemarginalen, som er forskellen mellem den gennemsnitlige udlånsrente og indlånsrente. Rentemarginalen har de seneste år ligget på 7% for husholdninger.

PI’s pengeskabende evne/pengemultiplikatoren (udlån skaber indlån). PI’ernes kassekvote (likvide beholdning skal udgøre 10 % af samlede indlån).

Obligationer:

Gældsbevis hvor udstederen forpligter sig til at forrente og tilbagebetale obligationens pålydende værdi.

Obligationskursen er prisen på obligationen og bestemmes ved udbud og efterspørgsel. Stiger efterspørgslen stiger kursen og dermed falder obligationsrenten.

Obligationer tilbagebetales efter forskellige metoder (annuitetslån, serielån, faste lån)

Obligationsudstedere:

Kreditforeninger (Nykredit, Realkredit Danmark, Totalkredit, Nordea Kredit, BRF m.fl.)

Staten (inden for de sidste 30 år)

Andre

Nominel, direkte og effektiv rente:

Nominelle rente (pålydende rente)

Direkte rente = nominelle rente x 100/købskurs . Når kurserne falder stiger den direkte rente.

Effektive rente = direkte rente + udtrækningsgevinsten (kursgevinsten)

Pengemængden:

Den pengeskabende sektor (NB, staten, udlandet og PI)

Borgerne (hush., virks., pensionskasser, forsikringsselskaber, regioner og kommuner)

Borgernes beholdning af sedler og mønter + anfordrings- opsigelses- og tidsindskud i PI.

På grund af de frie kapitalbevægelser (1988) er det ikke længere muligt for landets centralbank at styre pengemængden.