Jeg vil starte med at redegør for den offentlige sektors udgifter og indtægter. Den offentlige sektor har mange udgifter som er fordelt ud på poster i 2004 havde den offentlige sektor udgifter for 754,6 mia. kr. De var fordelt udover velfærdsydelser, erhversøkonomiske forhold og overordnede offentlige tjenester.
Velfærdsydelser (591,9 mia. kr.) går til folkepension, A-dagpenge, førtidspension, efterløn, sygedagpenge, kontanthjælp, børnetilskud, boligstøtte, SU, sundhed, ældreplejen, uddannelse og daginstituioner. Ideen med at velfærdsydelserne er at hjælpe de svage og er en slags forsikring til borgene. Specielt her under finanskrisen er mange gået hen og blevet fyret, og man har derfor kunne støtte med kontanthjælp. Det er det jeg mener med en slags forsikring. Man kan også kalde velfærdsydelserne for en investering. En investering på måde at vi får en gratis uddannelse og bidrager med fx skat til samfundet senere. Det har også en funktion som at fordele indkomsterne over et livsforløb. De penge vi betaler i skat får vi ”tilbage” i form af folkepension når vi går på pension.
Så er der de erhversøkonomiske udgifter (52,2 mia. kr.) som er energiforsyning, landbrug, trafik og erhversudvikling.Det kan være ting som vejene. At der er ordentlig asfalt på vejene og at lysreguleringen virker.
Til sidst er der de overordnede offentlige tjeneste (101,5 mia. kr.) det er ting som politi og retsvæsen, forsvaret og administration.Politiet og forsvaret er med til at sikre tryghed og vore retsystem er med til at sikre retfærdighed.
Det er gratis at oprette en konto