Kyllinger og ræven i hønsegården

Hønsene lå og sov da der kom lidt skramlen fra hønsenettet. Men der var ingen der vågnede ved det, undtagen tre små kyllinger, de hviskede til hinanden at der kom nogle lyde udefra. Så blev de enige om at liste udenfor og finde ud af hvad der larmede sådan. De kunne ikke se noget i mørket så de kaldte på vagthunden, men han kom ikke. Da der ikke var så lang tid til solopgangen, ville de vente til der blev lysere. Da der begyndte at komme lidt lys sagde den ene hurtigt at de hellere måtte se at finde ud af hvad det var, inden de andre vågnede. De prøvede så at finde hen til der hvor lyden kom fra, det var lidt svært da lyden var stoppet. Men de kunne godt huske lidt, hvilken retning de skulle gå. De startede med at gå lidt forsigtigt, og jo tættere de kom, jo mere forsigtig gik de. Den ene af kyllingerne stoppede pludselig og sagde ”holdt, jeg kan høre en klynken”. Nu listede de musestille nærmere hen til hønsenettet, og stoppede da de stod op ad det. De kunne lige skimte noget rødt pels, og den ene hviskede til de andre at det var ræven. De blev bange og gik hurtigt men stille tilbage til hønsehuset. De gik ind og vækkede den store hane og sagde til ham at ræven var der ude bag hønsenettet. Og han svarede lidt sikker at der ikke sker noget ved det. ”Vi er i sikkerhed herinde, ræven kan ikke komme længere ind på grund af vores store sikkerheds dobbelt net. Og han kan heller ikke komme ud igen, fordi han er fanget imellem nettene”. Hanen gik nu ud og galede for solopgangen. Alle de andre høns vågnede og spurtede ud, for at komme først hen til maden, men da de så ræven imellem hønsenettende, begyndte de straks at grine. De grinende så meget at bondemanden kom løbende ud med vagthunden og troede at der var noget galt. Han så straks ræven og løb ind efter sit jagtgevær. Imens blev hunden ude ved hønsegården og holdte vagt, for at ræven ikke skulle slippe fri. Og da hønsene var blevet færdige med at grine, stod de bare og kiggede på ræven. Da der ikke var gået særlig lang tid kom bondemanden tilbage med jagtgeværet, og sigtede imod ræven med det. Da han trykkede på aftrækkeren, men gik den ikke af. ”Den virker ikke” ubrød bondemanden, og smed geværet på jorden. Han spurtede ind igen for at finde et andet jagtgevær. Og kaldte på hunden, som skulle hjælpe med at finde det. Imens sagde hønsene ”nu kommer du til at blive skudt!” Ræven brød sig ikke om det og tryglede om ikke at blive skudt, han skulle nok lade dem være, og holde sig langt væk fra gården. Men de grinede bare og sagde ”som om du vil holde og løfte, vi ved godt at ræve er og bliver luskede løgnere”. Ræven svarede ”hvorfor skulle jeg lyve når det gælder mit liv”. Hønsene grinede bare og vendte ryggen til ham. Men de tre små kyllinger som opdagede ham gik hen til hegnet og spurgte ham hvorfor han brød ind. Han svarede ”jeg har små rævehvalpe derhjemme i hulen, og de er meget sultende”. Den ene af kyllingerne spurgte ”hvorfor spiser de ikke bare fisk, det kan i jo også lide”. Ræven sagde ”det ville de også godt kunne hvis der var en sø, og hvis jeg ikke var fanget her. De anden kylling ”der er en sø ikke langt her fra”. Den tredje kylling ”ja, og vi kan hjælpe dig fri”. Ræven ”er der det? Og kan i det!?” Alle tre kyllinger ”ja vi er små men vi kan meget”. Den ene kylling skyndte sig at løbe ind efter noget de kunne kravle og på. Den anden løb hen og holdte resten af hønsene væk, og den tredje sagde til ræven, hvad den skulle være klar til. Den første kom tilbage slæbende med en stige. De to kyllinger tog stigen og kravlede op og åbnede lågen ind til hønsegården. Ræven sprang frem og hoppede op på nogle store kasser og ud af hønsegården. Og på nogle få sekunder var han væk. Kyllingerne lukkede lågen, og lod som om der intet var sket. Bondemanden kom tilbage med hunden og det andet jagtgevær og så at ræven var væk, ”hvordan kan det have været sket, der er jo ingen måde at komme ud derfra når der låst. Når men der er ikke sket noget med hønsende. Bondemanden gik igen, og de tre kyllinger var samlet igen. Dagen gik og om natten vågende de tre kyllinger igen ved at der kom en lyd igen ude fra nettet. De løb hurtigt derud, da de tænkte at det nok ræven der var kommet for at sige tak. Og ganske rigtigt, det var ræven og han havde taget sine små rævehvalpe med. Hele ræve familien sagde tak for deres hjælp i nøden, og at de ikke vidste hvad de kunne gængælde deres godhed”. ”Bliv væk for jeres egen og for vores skyld, vi vil nødig blive spist, og i vil heller ikke blive skudt” sagde de tre kyllinger og gik glade ind i deres rede. Efterfølgende kom der ikke flere besøg af nogen ræve.