Analyse af Helle Helles novelle 'Køreplaner'

Relationen mellem mennesker er en vigtig ting. Alle har brug for relationer, da det danner os og gør os bedre som individer. Novellen Køreplaner er en del af novellesamlingen Rester, hvor især dette emne bliver taget op. Novellen er skrevet af forfatteren Helle Helle, og udgivet i 1996.

I fortællingen følger vi en ung kvinde som er taget til fest, hvor en mand inviterer hende med ud for at gå en tur. De følges ned til stranden, og er sammen i klitterne. Manden fortryder og gør alt for at ingen opdager hvad der er sket. Han har en klar plan, dog kommer der ting i vejen.

De vigtigste personer i denne novelle er jeg-fortælleren og manden. Manden er lykkeligt gift og har arbejdet 4 år i Canada som biolog på et forskningsprojekt, om epidemier blandt fugle. Han siger til jeg-fortælleren ”jeg plejer heller ikke at spadsere rundt med fremmede kvinder om natten” (s.1, l. 14). Han lyder som typen der skal forklare sig om alt, i og med at han siger som han gør. Han ved godt det er forkert det han er på vej til at gøre, men stopper ikke sig selv. I stedet tager han hendes hånd og indikerer at de skal lave noget. Jeg-fortælleren kan godt lide opmærksomhed. Hun kan godt lide at det er hende der bliver betragtet hele aftenen, og hun kan godt lide at manden vælger hende frem for konen. Hun lader sig nemt styre, og adlyder alt manden siger i starten. Jo længere ind i fortællingen vi kommer, jo mere selvstændig bliver hun. Hun siger ikke så meget, hun lytter mest og laver handlinger.Man får at vide at manden har betragtet jeg-fortælleren igennem flere timer, og får hende med ud for at gå en tur. De holder i hånd, og går op i klitterne. Som læser skal vi selv prøve at finde ud af hvad sammenhængen er, fx da de er oppe i klitterne. Meget peger på at de har haft sex. ”Han tager min hånd og jeg lader ham gøre det, jeg fryser, sandet er vådt og sætter sig fast i mit hår. Bagefter sidder vi og kigger ud over havet. Jeg tilbyder ham en cigaret, han ryger ikke. Han børster sand af sin jakke, tømmer sine sko” (s. 1, l. 16). På disse få linjer, kan man læse ind og regne ud at de har haft sex. Hun fryser, så hendes tøj er, eller har været af. Hun har sand i håret, hvilket vil sige hun har lagt ned. Hun tænder en cigaret og begynder at ryge, hvilket er et symbol og henvisning til den kendte kliché ”cigarettes after sex”. Han børster sand af jakken - igen en henvisning til at de har lagt ned, højst sandsynligt at hun har lagt på den som underlag, og han tømmer sine sko, altså han har haft dem af, eller i så fald rodet rundt i sandet. Man kan mærke at manden fortryder i samme øjeblik de er færdige. ”Måske har hun allerede lagt mærke til, at vi begge to mangler, siger han. - Måske går hun faktisk og leder efter os nu” (s. 2, l. 8). Han er meget paranoid, bange og nervøs, og kigger rundt for at se om der er nogen der har set hvad der er sket. Han siger han bliver nødt til at køre hende til toget, selvom det er groft, men at der ingen anden udvej er (s. 2, l. 13). Hvortil hun svarer at det sidste tog nok er kørt for længe siden, og at hun i øvrigt ikke har lyst til at tage hjem nu (s.2, l. 16). Her viser hun at hun godt selv kan bestemme, og at han ikke skal tro at han kan vise hende hvad hun skal gøre. Man kan mærke på manden at han ikke kan lide at hun ikke adlyder og hiver hende op af sandet. ”det drejer sig om mit ægteskab. - Jeg vil fortælle hende, at du bad mig om at køre dig til toget, og at jeg ikke kunne sige nej.” (s. 2, l. 18). Man kan høre at han er en yderst presset mand, og bare gerne vil ud af situationen, og tilbage til festen, uden jeg-fortælleren. Han skubber hende ind i bilen (s. 2, l. 21), hvor man får en fornemmelse af hvor travlt han har. Det hjælper ikke på hans stressniveau da jeg-fortælleren vil tilbage for at hente hendes taske (s. 2, l. 23). han spørger om det er meget nødvendigt (s. 2, l. 24).”Jeg har både mine nøgler og penge i den, siger jeg. -Jeg kan ikke tage af sted uden. Han siger, at jeg skal skynde mig ind efter den. Hvis hans kone ser mig, skal jeg sige, at jeg har det dårligt” (s. 2, l. 25). Han overvejer alle tænkelige scenarioer, og hader den situation han er endt i. ”Der er høj musik inde fra stuen, de synger med og klapper i takt. Hans kone kommer ud fra køkkenet med en skål chips. Jeg tager en håndfuld og finder min taske i entreen” (s. 3, l. 5). Det at jeg-fortælleren decideret opsøger konen, viser at hun ingen skam har - tværtimod. Hun virker stolt og magtfuld, og vil nok gerne have at konen finder ud af hvad der er sket mellem hende og manden oppe i klitterne. Med det samme jeg-fortælleren kommer tilbage til bilen begynder manden at spørge ind til konen. ” Så du min kone, spørger han. Ja, siger jeg. Hun gav mig nogle chips. Sagde hun ikke noget? Næ. Er du sikker på, at det var hende? Ja. Hun har en grøn kjole på, ikke? Jo, og hun har langt hår. Der er nogle fald i det, det er helt naturligt, hun bliver hverken permanentet eller noget. Nå. Men hun sagde slet ikke noget til dig? Nej. Hvordan så hun ud? Hun var glad. Hvordan glad? Hun smilede vel. Smilede hun eller smilede hun ikke? Jeg siger jo, at hun smilede. Nå, så har hun nok ikke opdaget noget. Sikkert ikke. Godt.”. (s. 3, l. 13). Manden er meget tvivlsom omkring hvad jeg-fortælleren siger til ham. Han bliver ved at spørge ind til hvordan konen så ud, ud af ren nervøsitet. Man kan mærke, at jo mere han spørger ind til konen, jo mere irriteret bliver jeg-fortælleren. Hun vil egentlig helst væk fra ham nu, og synes at han er ved at blive irriterende. Da de er på vej til stationen, husker manden en genvej, gennem skoven (s. 4, l. 5). På vej gennem skoven påkører de en ræv (s. 4, l. 17). Ræven dør ikke. ”Den lider, siger jeg. - Vi er nødt til at slå den ihjel. - Du har ret, siger han og løber ind i skoven. Han kommer tilbage med en sten, som han holder over rævens baghoved. - Gør det nu, siger jeg. -Jeg tror ikke stenen er stor nok, siger han. -Jeg tror ikke, den vil dø af det. - Så find en større sten. - Jeg ved heller ikke, om jeg kan gøre det.” (s. 4, l. 31). Man kan mærke at manden ingen selvdisciplin har, og kan ikke få sig selv til at slå ræven ihjel. Jeg-fortælleren foreslår at de kører over ræven igen, men manden estimerer at ræven vil dø af sig selv inden for 5 minutter, så de går tilbage i bilen og kører hen til stationen (s. 5, l. 7). Det sidste tog er kørt for en time siden. ”Det ville vel være for meget at forlange, at du skulle vente her og så tage det første morgentog, siger han. - Ja, siger jeg. - Det ville være for meget at forlange. -Ja, siger han. Selvfølgelig.” (s. 5, l. 23). Det virker som om, at hun for ham bare er et objekt. Han er oprigtigt ligeglad med hende, han skal bare have hende hjem. De kører igennem skoven igen, på vejen hjem, da der er gået tyve minutter (s. 5. l. 30). Der ligger ræven stadig, med kramper i benene, i en mørk plet af blod. Manden sparker forsigtigt til den, og prøver at få den ned i vejkanten. Den knurrer af ham, og han går et skridt tilbage, og så tilbage i bilen (s. 6, l. 12), hvilket viser at han er lidt bange for den. ” Jeg kan ikke gøre det her, siger han. - Det er imod hele mit fag at lade et dyr ligge og lide.” (s. 6, l. 21). Han virker meget splittet, idet han hverken kan få sig selv til at køre fra den, eller slå den ihjel. Han foreslår at de kører hjem for at hente et våben eller en skovl, så han kan slå den ihjel hurtigere. Da de når hjem, siger manden at hun nok skal gå i seng med det samme, hvortil hun svarer, at det vil hun gøre. hun går ud af bilen, og ind i køkkenet hvor hun skænker sig et glas vin, og spiser nogle chips - det helt modsatte af hvad hun er blevet bedt om (s. 7, l. 7). Hun finder telefonen frem, og ringer til en taxi der kan køre hende hele vejen hjem. Hun sætter sig på et trappetrin og ryger en cigaret, indtil taxien drejer om hjørnet og kører hen imod hende (s. 7, l. 15). ”Chaufføren vælger den hurtigste vej, igennem skoven. På lang afstand kan jeg se ham i lyset fra taxiens lygter; han sidder på en træstub med en skovl i hånden. ræven ligger ved siden af. Hans bil er parkeret imellem to træer. Han ser mig ikke.” (s. 7, l. 21). vi kan her læse imellem linjerne at manden ikke har kunnet få sig selv til at slå ræven ihjel - hermed stoppe hans forhold. Ræven er et klart symbol på kærligheden, og hvordan han har ødelagt den ved at køre ind i den - altså at være utro. Hans bil er placeret mellem 2 træer, som kan symbolisere de 2 kvinder han har i sit liv lige nu, og han ved ikke hvad han skal gøre, eller hvilken vej han skal gå. Jeg har valgt at perspektivere til novellen rester af Helle Helle, fra samme novellesamling. Jeg har valgt denne novelle, da hovedpersonen bliver overvældet af tvivl, på samme måde som manden, i køreplaner. Jeg kan godt lide måden Helle Helle leger med relationen mellem mennesker på. Det er en måde man ikke ser andre steder. Hun bruger minimalismen på en måde andre ikke gør, og det er det der gør hende så god.