Jeg befinder mig på Nørrebro, og klokken er ved at nærme sig 2:00. Jeg er på vej hjem til min lejlighed i [ADRESSE 1].
Den hektiske dagtrafik er ebbet ud, kun få taxaer passerer mig. Det er en lun aften i september. Solen har bagt ned på den sorte asfalt hele dagen, og i byen er der lagt op til festligheder.
Jeg går forbi et diskotek. De nyeste hits bliver spillet for fuld hammer, og jeg kan mærke bassen banke dybt inde i mit bryst. Udenfor står to dørmænd, som er cirka dobbelt så store som mig. De ligner noget fra en film med deres kæmpe overarme, kronragede isser, solbriller og sorte habitter. Selvom jeg intet har gjort galt og ikke burde bekymre mig, skynder jeg mig at trippe forbi dem.
2:30
Jeg kan stadig svagt høre musikken, selvom jeg nu befinder mig flere blokke væk fra diskotekerne. I butiksvinduerne er der stadig lys, men gitteret er trukket for. De store tøjstativer som hver morgen bliver stillet udenfor, for at udvide de små butikker flere meter ud på gaden, står nu og fylder indenfor. Tøjet er pænt lagt sammen i små bunker, og gulvet skinner. Klar til en lørdag fuld med mennesker der render ud og ind af butikkerne, hiver trøjer og bukser ned fra hylderne ’bare lige for at kigge’.
Det er gratis at oprette en konto