Vi ved det jo alle sammen. De hvileløse man ser på gaden. De eksisterer endnu. I de barske kroge af København. Der hvor ingen ser. Hvor bliver de af mellem midnat og morgen? De hjemløse.
Af [NAVN A]
Han slæber med omhu sin ludslidte madras over brostenene.”Før i tiden sov jeg altid i opgangene.”
51-årige Holger Henriksen løfter Tuborgs juleøl op til læberne, og synker nydelsesfuldt.”Men nu har kommunen låst dørene til opgangene. Så slipper de for sådan nogle som mig,” sukker han.
Frosten har lagt en skal over København, så Holger er trukket i en stor gråblå striktrøje. I handskernes huller stikker sprukne fingre ud. Huen sidder skævt over de frosne røde ører.
Drønende passerer en Fiat Punto forbi med høj pumpende musik i nattens stilhed, da vi drejer om hjørnet til Nørrebrogade.
Bytte bytte købmand i den skumle gydeI midnattens måneskær smutter vi ind i en skummel gyde. Helle sidder med sin hærgede sovepose under armene, og en joint hænger i mundvigen. Røgringene svæver blødt og nænsomt ud i tågen. Den karakteristiske lugt af hash hænger som krydret timian i den frostklare natteluft.
”Godt du kom med madrassen!” udbryder Helle monotont, da hun har hostet færdigt.
Den barske virkelighed lurer bag murene Mod Farumgade vender vi, da melodien af stiletters rungen fanges i murene. Kvindens øjne vendes mod Holger, hvorefter hun hastigt smutter over vejen.”Sådan gør de altid. Menneskerne. Hjemløse er blevet udstødt fra det danske samfund,” Holger kigger intenst ned i jorden som for at finde et svar. Efter en trøstende slurk af Tuborgs juleøl tørrer han sin overlæbe.”Virkeligheden er barsk, og bliver gemt væk under den pæne nøddeskal af Danmark.”
Det er gratis at oprette en konto