Det er mest fornuftigt at bruge diskrete variable, når der ikke er så mange observationer og man kan overskue dem. Det giver mere præcise tal.
Nå man skal finde tal, som fremkommer ved, at man gentagne måler en bestemt størrelse. Det kaldes også et observationssæt. Det kan være, hvis man f.eks. vil finde:
Mors børn i klassen
Antal timer som elever ser tv om ugen
Gagen i kroner for et antal arbejdere
Eks. Man har spurgt en klasse hvor mange søskende hver især har:
x
Hyppighed
Frekvens
Sumfrekvens
Produkt
1
1
0,04
0,04
0,04
2
16
0,64
0,68
1,28
3
6
0,24
0,92
0,72
4
2
0,08
1
0,32
2,36
Det forstås ved en diskret variabel, at det er en variabel, der kan antage bestemte adskilte værdier.
En frekvens, som også kaldes den relative hyppighed, er et tal for hvor stor en del den enkelte observation udgør af det samlede datasæt. Den beregnes ved at dividere hyppigheden med summen; F1,35= 3/10. Den illustreres således:
(Taget ovenfra)
Det er mest fornuftigt at bruge grupperede variable, når der er et stort antal observationer, og hvis variablen kan antage alle værdier i et interval. Det skaber bedre overblik, når man ser væk fra de enkelte observationer og kun regner med hvor mange observationer der er. Dvs. så har man alle værdierne i et interval. F.eks. der er 3 personer i alderen 10-13år og 9 personer i alderen 15-20år. Selvom middeltallet og fraktiler kun bliver cirka rigtige.
Det er gratis at oprette en konto