At bestemme sin egen blodtype ud fra ABO-blodsystemet og Rhesus-blodsystemet samt sammenligne hele klassens blodtypefordeling med den danske befolknings blodtypefordeling.
2. Teori
Der er flere blodtyper hos mennesket. De to vigtigste er ABO-systemet (A-B-Nul) og rhesussystemet. I AB0-systemet kan man have blodtypen A, B, AB eller 0 (nul). Blodtyperne er opkaldt efter nogle bestemte overfladestoffer kaldet antigener der sider på de røde blodlegemer. Dannelsen af antigenerne er styret af et gen. Det sted genet er placeret på kromosomet kaldes normalt for I. Genet findes i de 3 udgaver/alleler IA, IB og I0(eller i). Da genet ikke ligger på et kønskromosom vil hvert rødt blodlegeme have to udgaver af genet. Der vil derfor være flere mulige genbesætninger (kaldet genotyper), ialt 6 forskellige.
Når man modtager blod er det vigtigste succeskriterie at ens immunforsvar (antistofferne) ikke angriber det nye blod. Generelt vil det være sådan at man kan modtage den samme blodtype som ens egen samt blodtype 0. Folk med blodtype 0 kaldes universaldonorer da de kan give blod til alle, det skyldes at deres røde blodlegemer ingen antigener har på overfladen og derfor ikke bliver angrebet af antistoffer. Folk med blodtype AB kaldes derimod for universalmodtagere da de kan modtage alle blodtyper. De har ingen antistoffer i deres blod.
Det er gratis at oprette en konto