Brændetyven af Liza Marklund: boganalyse

Denne 34 sider korte krimi er skrevet af Liza Marklund. Den blev udgivet af Rosinante i 2009. Bogen er en del af serien om Annika Bengtzon. Liza Marklund er født den 9. september 1962 i Sverige. Hun bor i øjeblikket i Spanien sammen med sin mand. Unicef-ambassadør og medejer af Sveriges 3. største forlag er hun også. Hun har lige udgivet en thriller i samarbejde med James Petterson, Postkort mordere hedder den.

Handling:

Annika Bengtzon er på juleferie hos sin mormor, og da hun vil besøge en gammel mand ved navn ”Gammel-Gustav”, finder hun ham helt ude af sig selv. Der er nemlig en tyv der stjæler brænde fra ham. ”Gammel-Gustav” havde da han var yngre haft et savværk, og selvom han var blevet gammel, levede han stadig for træet og naturen. Hans brændeskur var delt ind i forskellige træsorter og alle hugget i den præcis samme længde så de kunne komme ind i kakkelovnen. Og de træet står i rækkefølge efter hvordan det brænder, så hvis man skal til at tænde op skal man tage den bestemte slags og hvis det skal holde brænde længe skal man tage en anden slags. Det er ligesom enhver piges drøm, bare med sko. Dette brændeskur er fuld af minder for ham, det er hans skat. Da ”Gammel-Gustav” fortæller hende det beslutter hun sig en dag, at gå der ned. Men det blev ikke helt som ventet, der stod nemlig selveste brændetyven midt i at stjæle. Da Annika lyser denne i ansigtet med sin lommelygte, men da tyven prøver at flygte, begynder ”Gammel-Gustav” at beskyde skuret, og Annika og brændetyven bliver spæret inde i brændeskuret sammen. Tyven og Annika kommer til at snakke sammen, og da de bager en del nag til hinanden, bliver dette også en mulighed for forsoning. Men sådan går det ikke, og da politiet kommer forklare Annika at brændetyven og ”Gammel-Gustav” har brug for hinanden. Tyven, Ingela Jönsson, har hårdt brug for penge, hvor ”Gammel-Gustav” har brug for nogle der kigger efter ham, så han kan komme i bad, få noget at spise, sørge for han ikke fryser. Man finder ikke ud af om de laver en aftale, for da Annika har sagt de har brug for hinanden, vælger hun også at gå.