Bilen er propfuld, da vi er på vej til lufthavnen og skal til Thailand. Marie, Monika og Laura sidder på bagsædet og kan næsten ikke side stille. I lufthavnen for vi at vide, at flyet er forsinket. Mor, Sanne, siger til far, Peter, at det ikke tegner godt. Sanne er lidt overtroisk og hvis tingene ikke lige kører på skinner, tror hun at alting går galt. Hun spørger Peter om vi ikke skal tage det næste fly, men Peter for hende heldigvis overtalt, så vi ikke skal sidde og vente i endnu længere tid i lufthavnen.
I flyveren, som er en boing 747, mangler der ikke noget. Maden så let mærkeligt ud, men den smagte mægtig god og ved at kikke omkrig, kunne man se en masse, som vrængende på næsten ved synet, men efter at de havde smagt det, så det ud til at falde godt i alles maver. Alle sæderne er fyldt op og stemningen er helt i top og det kan mærkes igennem hele flyet. Tiden er lang, selvom at vi har taget ting med, som hver især skulle underholde os. Sanne bruger mest tiden på at se gennem vinduerne og ned på jorden. Menneskerne er prikker og de små detaljer kan man ikke se. Vi har snakket om i lang tid, at rejse til Thailand, men det er aldrig blevet til noget, men nu tog vi beslutningen at rejse til Thailand i julen, hvor vi efter Sannes mening kan få en masse tid sammen. Vejret skulle også være vidunderligt.
Det er gratis at oprette en konto