En af grundende til den massive succes Romerriget oplevede militært såvel som økonomisk, var datidens måske bedste infrastruktur, som tog sin start da den 264 km lange vej, Via Appia, blev bygget i 312 f.kr. Senere blev den udvidet, og mange flere kom til. I alt blev 85.000 km vej, som strakte sig fra Skotland til Syrien opført. Sådan avanceret infrastruktur gav Romerriget flere fordele. For det første forøgede det hærenes mobilitet, og for det andet kunne det også imponere Rom’s fjender, blot ved synet, lette handel og kunne bruges til afpatruljering af grænser, som det blev gjort i Britanien, Syrien og Germanien.
Rom blev også kendt for et succesfuldt administrationssystem, der tillod et relativt selvstyre fra provinsernes side. I bytte for det betalte Provinserne med en procentdel af deres indkomst til den centrale regering. En tillagt bonus for provinserne var, at romersk skatteopkrævning ofte var lavere end opkrævningen den pågældende provins havde været vant til fra pre-Romersk styre, og generelt oplevede de romerske provinser velstand, som ikke skulle ses igen i lang tid efter Rigets fald. Måske mest centralt af alt, kunne Rom tilbyde fred i en tid, hvor krig næsten var en konstant. Det kan ses på at flere romerske byer – Heriblandt Rom selv – lod deres mure forfalde, da de ikke var nødvendige i længere tid.
Det er gratis at oprette en konto