Det var endelig blevet den længe ventede fredag aften. Jeg havde taget en hel uge fri fra gymnasium, da jeg var i gang med at flytte. Jeg havde inviteret min kusine over så hun kunne se min nye lille toværelses lejlighed og for ønske mig tillykke med det, hvilket jeg have glædet mig meget til. Jeg havde som sagt taget fri hele ugen, for så var planen at gøre det hele færdigt, så jeg ikke skulle til at lægge og rode med en masse i hverdagen. Jeg var på mit første år i gymnasiet, dog var jeg allerede en del bagud, eller det følte jeg hvert fald jeg var. Jeg ventede min kusine ved ca. halv otte tiden. Da klokken var 5 minutter i halv otte ringede det på døren. Idet jeg gik hen til døren kom jeg til at tænke på, hvorfor det også var min kusine og ikke bare en anden kammerat jeg have inviteret over. Hun gav mig altid sådan en positiv følelse af, at jeg gjorde tingene rigtigt og at det bare ikke kunne gøres bedre. Mine forældre sagde altid til mig at jeg skulle huske at være ordentlig ved hende, fordi hun så meget op til mig og det vil jeg nu også sige jeg var. Jeg åbnede døren og modtog hende med et kram og et kindkys, sådan skulle det nemlig gøres. Vi stillede os ud i køkkenet og snakkede lidt om tingene. Vi drak lidt af den flaske champagne, som hun havde været så fin at tage med. Jeg havde dog ikke andre glas at hælde det op i end plastikkrus, men det hørte jo til det hele med at flytte ind. Jeg var blevet færdig med at indrette stuen, så vi besluttede os for at sidde ned og se fjernsyn. Jeg havde stort set fået alle møblerne af mine forældre, nogle gamle møbler vi ikke havde brugt siden jeg var 10 år gammel. Det var en helt rar og tryk fornemmelse at sidde i dem igen. Da vi havde siddet og snakket lidt om det hele, begyndte hun at snakke om sin uddannelse ude på savværket. Idet hun sagde savværket var det som om jeg lukkede af og ikke kunne høre noget. Det gav så stærke minder. Det var dengang jeg var 14 år, jeg har vel gået i 8 klasse. Og der var lige startet den her dreng på skolen. Han var meget speciel og anderledes, dog faldt jeg for ham en dag, hvor vi stod og snakkede sammen. Pludselig en dag, en uges tid efter, skrev han til mig. Han spurgte om ikke vi skulle mødes på det gamle savværk, i starten synes jeg det var et noget mærkeligt sted, men efter at have tænkt det igennem svarede jeg ok til det. Det var nu blevet aften og vi skulle mødes derhenne. Jeg sad på min cykel og havde svært ved at se noget som helst, det var ved at blive mørkt. Pludselig stoppede jeg, et kæmpe rødt skilt hængende i jernkæder kom til syne: "Adgang forbudt". Stod der på skiltet. Jeg besluttede for at ligge min cykel her og fortsatte til fods, der stod han så. Nede foran det hele, jeg spurgte hvorfor han havde valgt at vi skulle mødes her. Han sagde ingenting, han tog bare min hånd og førte mig hen ud fra savværket. Det lå lige i starten af en kæmpestor skov, jeg havde egentlig aldrig lagt mærke til at der lå en skov her før, trods at jeg havde boet her hele mit liv. Vi gik lige inde i starten af skoven, eller jeg fulgte bare med, han gik og kiggede sig omkring. Det var som om han ledte efter noget. Pludselig stoppede vi op ved et træ. Jeg kiggede på træet. Der var indskåret en ja-nej boks, hvorved han ville have mig til at svare. Det var et slags kærestebrev, jeg undrede mig nu bare lidt over, hvorfor jeg skulle slæbes helt ud i skoven for at svare på det, men det sagde jeg selvfølgelig ikke til ham. Jeg tænkte mig godt om og svarede ja, hvorfor ikke, tænkte jeg for mig selv. Det var ikke sådan jeg var forelsket i ham, men jeg kunne heller ikke få mig til at sige nej. Efter jeg sagde ja, lænede han sig indover mig og skulle til at kysse mig, men så hørte vi noget inde fra skoven. Lyden kom nu nærmere vi kunne se noget mørkt komme imod os, han skreg højt. Uden at tænke mere over det begyndte jeg at løbe tilbage, forbi savværket og hen til min cykel, jeg regnede selvfølgelig med at han løb med, men det gjorde han ikke. Jeg var for bange til at gå tilbage efter ham, så jeg satte mig op på cyklen og kørte hjem. De næste mange nætter var uden meget søvn. Jeg lå bare og tænkte på det hele tiden. Jeg kunne ikke sige det til nogen som helst, det var en frygtelig ting at bære rundt på og hver gang jeg ville sige det, tvang jeg mig selv til at være tavs. Jeg følte mig forbandet.
Det er gratis at oprette en konto