Den 9. april 1940 klokken lidt over 4 om morgenen, gik en større tysk hær over den dansk tyske grænse i Sønderjylland. Samtidigt landsattes tyske tropper flere steder i landet.
Den danske regering valgte, at landet skulle overgive sig, og omkring kl. 8 var kampene forbi. 16 danske soldater døde.
Nu var Danmark besat af Nazi-Tyskland. Danmark kunne ikke forvente hjælp udefra til en forsvarskamp. Man frygtede, at kamp kun ville føre til landets ødelæggelse uden noget resultat. Den danske regering valgte derfor hurtigt at samarbejde med tyskerne, og efter chokket over at blive besat havde lagt sig lidt, begyndte folk at blive meget bevidste om det at være dansk. Man samlede sig omkring nationale symboler som fx kongen, og fx mødtes mange tusind mennesker og sang danske sange, og der blev skrevet mange digte og bøger og artikler om det der var særligt dansk.
De danske politikere ønskede at beskytte Danmark og danskerne imod krigens rædsler. Prisen blev Danmarks hjælp til Nazi-Tysklands krig. Dansk landbrug producerede store mængder mad, som blev solgt til tyskerne, og den danske industri begyndte også at arbejde for tyskerne. De danske myndigheder rekrutterede danske arbejdere til at tage til Tyskland og dermed frigøre tyskere til tjeneste i krigen. Til gengæld for alt dette havde tyskerne et udbredt selvstyre i Danmark. Vi fik lov til at beholde vores folketing og regering, vores domstole og politi og endda en del af vores militær. Det betød, at danskerne, især i de første år af besættelsen, blev skånet for de værste konsekvenser af krigen.
Det er gratis at oprette en konto