I efteråret 1943 deporterede den tyske besættelsesmagt et stigende antal danskere til tugthuse og koncentrationslejre i Tyskland. Dette protesterede de danske myndigheder gang på gang mod, men forgæves. I januar 1944 under en forhandling med besættelsesmagten foreslog man fra dansk side at få opført en interneringslejr på dansk grund. Formålet med dette var at forhindre deportationer til Tyskland. I marts 1944 gik Tyskland med på idéen om en interneringslejr, som med tyskere som byggeherre blev opført ved Frøslev Plantage nær Padborg ved den dansk-tyske grænse.
De danske myndigheder betalte for opførelsen og driften af lejren. De forsøgte derfor yderligere at få tilsagn om at de allerede deporterede, skulle føres tilbage til denne lejr. Besættelsesmagten så positivt på dette, dog med undtagelse for jøderne som var blevet deporteret i oktober 1943.
Den 13. august – 1944 ankom de første 750 fangere til Frøslevlejeren. De kom fra Horserødlejren som ligger på Sjælland. Danskerne ønske om at få tilbage sendt de deporterede, blev ikke indfriet.
Hillgärtner var frøslevlejerens første kommandant.
Styrelsen bestod af både tyskere og danskere, hvilket er fantastisk. De mennesker som tog sig af fangerne, gav dem endda rigelig med mad og omsorg, var faktisk danskere. Overhovedet af styrelsen var tysker. Man valgte i Frøslevlejeren, at der ikke skulle forekomme mishandling og andre voldelige ydmygelser. Som regel var der altid fredeligt mellem fangerne og den tyske lejrledelse. Det skyldtes bl.a. at der aldrig var mangel på fødevarer, og at alle var under samme nationalitet. Faktisk var Frøslevlejeren et bedre sted i forhold til andre tyske lejre, hvor bl.a. fangerne skulle arbejde.
Det er gratis at oprette en konto