Fossile brændstoffer og syreregn

Fossile brændstoffer er blandt andet kul, olie, naturgas og tørv.

Brændstofferne bruges til opvarmning, elektricitet, brændstof i biler osv.

De fossile brændstoffer stammer fra organisk materiale, som har ligget i jorden i millioner af år.

Ved afbrænding af de fossile brændstoffer omdannes kulstoffet til luftarten CO2, som øger atmosfærens koncentration af CO2.

Afbrænding af fossile brændsler er øget.

og dioxygen kan reagere med ikke-metaller, fx kul:

C(s) + O2(g) CO2(g)

Olie, benzin og naturgas består alle af molekyler, der indeholder grund-stofferne carbon og hydrogen.

Ved en fuldstændig forbrænding af kemiske forbindelser, der indeholder carbon og hydrogen, dannes der carbondioxid og vand, fx methan:

CH4 (g) + 2 O2(g ) CO2(g) + 2 H2O (g)

Syreregn

Syreregn dannes når forskellige forureninger og naturligt forekommende stoffer bliver opløst i skyernes vanddråber.

Hvis de forskellige grundstoffer er i atmosfæren kan der dannes syreregn:

Svovldioxid (SO2) fx opstået ved vulkanudbrud eller dannet ved brug af svovlholdige brændstoffer. Danner svovlsyrling (H2SO3) og svovlsyre (H2SO4).

Kvælstofilte (NOx) fx opstået ved lynnedslag eller ved brug af kvælstofholdige brændstoffer. Danner salpetersyre (HNO3).

Klor (Cl) fx opstået ved afbrænding af klorholdigt affald. Danner saltsyre (HCl).

Kuldioxid (CO2) fx opstået ved naturlige åndingsprocesser, ved afbrænding af kulstofholdige forbindelser, som f.eks. fossile brændstoffer, metan og andre kulbrinter. Danner kulsyre (H2CO3).