Analyse af 'Den forsvundne fuldmægtig'

I oktober måned bliver der på Amager fælled i København fundet et lig, eller rettere resterne af et lig. Samtidigt er der to personer der forsvinder og bliver meldt savnet. Den ene er Teodor Amsted og den anden er Michael Mogensen. Teodor Amsted er gift, har en søn og er ansat som fuldmægtig ved krigsministeriets 14. afdeling. Michael Mogensen er derimod alene og bor til leje i midtbyen. De har ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre, udover at de er født i samme år. Efter en uge kommer der et afskedsbrev fra Teodor Amsted til krigsministeriet. Det er altså ham der har sprængt sig selv i luften på Amager Fælled. I anden del af bogen hører vi om hvordan en mand ankommer til en lille by i Nordsjælland fra USA. Han slår sig ned. Folk tager umiddelbart godt imod ham, men hurtigt begynder mistroen og rygter at brede sig og det bliver til sidst opdaget at det er Teodor Amsted.

Familen Amsted og krigsministeriets 14. afdeling

Familien Amsted er en ganske normal borgerlig familie, fra den tid (1938). Faren har et godt fast arbejde og moren går hjemme. Sønnen, som er enebarn, gør det så godt han kan i skolen, men forældrene synes ikke altid han lever op til de krav, det tydeligvis kræver at være en Amsted. Deres dagligdage ligner hinanden til forveksling, T. Amsted går på arbejde og tjener til hele familien, mens Fru Amsted går hjemme og sørger for hjemmet der godt ud og svarer til deres stand. Samme dag T. Amsted forsvinder ringer Fru Amsted til politiet klokken 20 samme aften. T. Amsted er meget punktlig og er altid, uden undtagelse hjemme hver dag fra arbejde klokken tyve minutter over 5. Allerede her har man en klar forventning om at tingene ikke sker tilfældigt og spontant, hos familien Amsted. De bor i en typisk borgerlig lejlighed i centrum af København, med herreværelse, dagligstue og klaver! De lever et godt og fast liv, ifølge Fru Amsted. Da politiet aflægger Fru Amsted et besøg, for at undersøge T. Amsteds forsvinden, siger Fru Amsted ”Jeg kan kun svare Dem, at for min mand, eksisterede der ingen andre end mig. Jeg og Leif. – Hans hjem. – Det var hele hans liv”. Hun siger også at de ingen hemmeligheder havde overfor hinanden, overhovedet! Fru Amsted lever i den tro at deres liv og verden er den bedste man kan forestille sig. Hun kan slet ikke forestille sig hvorfor T. Amsted skulle forsvinde. Han havde jo alt hvad man kunne ønske sig, ifølge Fru Amsted, vel at mærke. Alt kørte på rutinerne, fra morgen til aften. T. Amsted skulle nærmest ikke tænke over han gjorde. Han brokkede sig aldrig, var aldrig utilfreds. Han var punktlig, omhyggelig og et ordentligt og regelmæssigt menneske. Fru Amsted kunne jo slet ikke forestille sig hvorfor hendes Teodor Amsted skulle forsvinde. ”- I de 18 år, vi har været gift, har vi aldrig været borte fra hinanden en eneste dag. Han kunne aldrig tænke sig at gå nogen steder hen, uden at jeg var med.- - -” Måske var det bl.a. derfor at T. Amsted netop besluttede sig for at forsvinde. Hele Fru Amsteds rolle i bogen er nærmest en karikatur på hvordan kvinder var den gang. Hun har ingen fornemmelser for hvordan hendes familie egentligt har det. Hun går kun op i, hvordan det hele (familien, boligen osv.) tager sig ud. Fru Amsted er nærmest miljøet derhjemme.