Litteraturen er blevet brugt som et middel til at være samfundskritisk gennem hele vores historie: fra eventyrets moraler til romanens debatter. Litteraturen er nemlig en klar stemme til at være et opråb på de problematikker, der finder sted i samfundet. Dette kommer særligt til udtryk i romanen ”Den forsvundne fuldmægtig” skrevet af Hans Scherfig. Her forholder forfatteren sig kritisk til det borgelige samfund og har et budskab, som kan læses mellem linjerne. Romanen blev skrevet i 1938 under socialrealismen, hvor litteraturen beskæftigede sig med at kritisere samfundsforholdenes påvirkning af den enkeltes udvikling. De mente, at det kapitalistiske samfund havde en afgørende betydning for menneskets trivsel, da det skabte tomme individer uden evnen til at tænke og handle selv. Derfor var de stærke talere for at opbløde samfundets stive normer og værdier.
Romanens komposition er delt op i 3 dele, der hver især afspejler Hr. Armsteds personkarakteristik. Det er ikke tilfældigt, at kompositionen er delt op på den måde, da den er med til at skabe en klar sammenhæng mellem de forskellige karakterer og miljøer. Kompositionen skaber et overblik over samfundets normer og værdier, samt Teodor Amsteds fremgang til at nå det borgerlige samfunds højeste ideal. De forskellige personer og miljøer repræsenterer hver især en del af samfundet, og er med til at illustrere Hans Sherfigs budskab i romanen. Hovedpersonen er Teodor Amsted, som er en midaldrende mand på 46 år. Ligesom romanens komposition er Amsteds karakteristik delt op i 3 dele.
Det er gratis at oprette en konto