Det periodiske system Hovedgrupper - Der findes 8 hovedgrupper. - Nummeret på en hovedgruppe, angiver antallet af elektroner i yderste skal. Hovedgruppe 8, ædelgasserne - Grundstofferne i 8.hovedgruppe, er ved stuetemperatur gasser. - De kan næsten ikke danne forbindelser med andre atomer. - De kaldes De inaktive eller ædelgasser. - Bortset fra Helium har ædelgasserne 8 elektroner i yderste skal. - Helium er speciel, fordi det kun har 2 elektroner, der begge findes i første skal. 1. hovedgruppe, alkalimetaller - Grundstofferne i 1. hovedgruppe har en elektron i yderste skal. - Hydrogen er også placeret i 1. hovedgruppe, selvom den kun har en elektron og ikke ligner de andre. - De 6 andre grundstoffer i 1. hovedgruppe kaldes alkalimetaller. De har let ved og afgive den yderste elektron og dermed danne positive ioner. Hvis det sker, vil resten af atomet have samme antal og fordeling af elektroner som en ædelgas og dermed opfylde oktetreglen. 3,4,5 og 6. hovedgruppe - Grundstofferne i 3-6 hovedgruppe har 3-6 elektroner i yderste skal. - Grundstofatomerne i 3.hovedgruppe kan opfylde oktetreglen ved, at afgive 3 elektroner og derved danne tredobbelt ladede positive ioner. - Grundstoffer i 5. og 6.hovedgruppe kan opfylde oktetreglen ved, at optage henholdsvis 3 og 2 elektroner. Da vil atomerne danne tredobbelt- og dobbelt ladede negative ioner. 7.hovedgruppe, halogenerne - Grundstofferne i 7.hovedgruppe har 7 elektroner i den yderste skal. - Grundstofferne i denne gruppe kaldes halogenerne, der betyder saltdannere. - Kan opfylde oktetreglen ved, at optage en elektron og derved danne en negativ ladet ion. Oktetreglen - Atomerne fra hovedgrupperne skal afgive eller optage så mange elektroner, at elektronstrukturen af den yderste skal kommer til at svare til en ædelgas. Ionbindinger - En ion-binding er en kemisk binding mellem ioner. - F.eks. er køkkensalt [Natriumchlorid] en sammensætning af Na+- og Cl-- ioner.
Det er gratis at oprette en konto