Nationalisme og enevældens fald i Danmark

Nationalismen

Enevældens fald

[NAVN A]

1.t

Egedal Gymnasium

28-05-2010

Indholdsfortegnelse

Indledning.3

Problemformulering.3

Redegørelse.3

Treårskrigen4

Kildekritik5

Vurdering6

Konklusion7

Kilder7

Indledning.

I denne opgave handler om nationalismen, men størstedelen af fokus vil være på enevældens fald.

Nationalismen er en definition, af den følelse man har for sit hjemland, hvor man kendetegner sit sprog, kultur osv. Det at man kan det danske sprog, tænker dansk og lever sit liv som andre danskere, det er her man føler man hører til. Man har en følelse af at man skal forsvare ens land, kulturelle værdier. Det menes at den danske nationalfølelse opstod, efter man i 1920 havde fundet ud af hvor grænsen mellem Tyskland og Danmark skulle være, og man nu kun var ”rigtige dansker” i Danmark.

Nationalisme ses ofte igennem traditioner, sange osv. Dannebrog er et nationalsymbol.

Problemformulering.

Område: nationalismen

I min opgave vil jeg redegøre for enevældens fald i 1848, analysere kilden, Orla Lehmanns tale; Falstertalen han holdte den 30. januar 1841. til slut vil jeg vurdere kongens rolle i enevældens fald.

Link til talen: http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/orla-lehmann-falstertalen-30-januar-1841/

Redegørelse.

Det var Frederik den 7. der var konge da enevælden faldt og grundloven blev indført. Frederik den 7 overtog magten fra sin far, Christian den 8. i 1848. 20 marts 1848 blev der hold nationalliberalt borgermøde, hvor taleren Orla Lehmann krævede en fri forfatning for Danmark og Slesvig. Alle stater har en forfatning, og en forfatning er den sammenhæng mellem myndighederne og befolkningen, det er ofte skrevet ned, og det er det vi kender som en grundlov. Det var ikke kongen der havde valgt alle medlemmer af den grundlovgivende rigsforsamling, som er den forsamling som behandlede og vedtog grundloven. Da der nu var demokrati, han havde kun valgt 38 ud af de 152.