Statskuppet 1660 og enevældens indførelse i Danmark

Resumé:I 1660 blev enevælden indført i Danmark ved et statskup. Et statskup er et regeringsskifte foretaget med forfatningsstridige midler af personer, der allerede besidder en myndighed f.eks. en gruppe inden for den siddende regering eller inden for millitæret. Frederik 3. indkaldte stænderne for at hjælpe med at finde en løsning på Danmarks dårlige økonomi. Adelen, de gejstlige og borgerne deltog ved stænder mødet. De gejstlige og borgerne foreslog at ændre forfatningen. Forfatningen kan både være en grundlov, dvs. de grundlæggende regler for en stats organisation og styre og det kan være en tilstand, dvs. den situation, som nogen eller noget befinder sig i. De ville ændre forfatningen til at kongemagten blev gjort arvelig. Det var adelen imod, fordi at det førhen var hans job at udnævne kongen gennem det regerende rigsråd. Frederik 3. valgte så at lægge pres på rigsrådet ved at sætte millitæret ind i Københavns gader. Adelen og rigsrådet følte så presset i denne situation, at de valgte at tilslutte sig arvekongedømmet. Kongens statskup var lykkedes.

De vigtigste begivenheder:- 1660 kongemagten gøres arvelig.- 1660-1849 enevælden- 1665 kongeloven

Vigtigste personer:- Frederik 3. (kongen)- Stænderne- Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt- Karl Gustav konge i Sverige

Hvorfor var de vigtige?Kongen var vigtig fordi han indførte en ny regeringsform efter Karl Gustav- krigene, nemlig enevælden. Han ville have revanche over for den svenske konge, Karl Gustav og erklærede derfor i 1657 krig, men svenskekongen erobrede hele Danmark. Så for at få fred måtte Frederik 3. indgå Roskilde-freden hvor han mistede Skänelandene. Krigen var en katastrofe for Danmark og adelen havde ikke støttet kongen, i modsætning til borgerne i hovedstaden, han indførte derfor enevælden og annullerede derved håndfæstningen, det betød for adelen at de havde mistet deres magt. Kongens halvsøster Leonora Christina havde under krigene udleveret oplysningerne om danske forhold, til den svenske konge. Frederik 3. brugte mange ressourcer på at fange hende og hendes ægtemand, Corfitz Ulfeldt. Han døde under flugten, men det lykkedes at fange Leonora og fængsle hende i 22 år i Blåtårn på Christiansborg Slot.