Jeg husker tydeligt dengang, hvor Topper døde. Det var den samme sommer, at alle folk blev gale….
Mig og Maiken sad i stuen og snakkede om Topper, men da hun spurgte mig, hvordan han døde, kunne jeg ikke svare. Hun havde spurgt mig om det mange gange, men jeg kunne aldrig svare. Jeg havde lyst til at svare, for jeg havde aldrig lyst til at glemme Topper. Men jeg syntes stadig at det var svært at snakke om.
Jeg gik ud for at tjekke den gamle rustne postkasse, og så at det var kommet brev fra hæren. Jeg skyndte mig ind for at læse brevet. Maiken sad ved siden af mig, og ventede spændt på at høre hvad der stod. Da jeg havde læst brevet færdigt, tag Maiken det straks ud af hænderne fra mig, og læste det. Hun blev også helt chokeret. Der stod i brevet, at alle folk der levede, de episoden med de gale skete, skulle have slettet hukommelsen, af fare for at det skulle fortælles til hele verden. ”Men Steff… Det betyder jo, at vi skal have slettet vores hukommelse” Sagde Maiken. Men jeg havde en idé… ”Hvis vi nu tager til et andet land, så kan de ikke slette vores hukommelse” Sagde Jeg. ”Men det kan vi jo ikke Steff!” Sagde Maiken ”Kan du ikke huske hvad de skrev: At alle der vil prøve at flygte vil b[NAVN A]e dræbt omgående.” Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige. Jeg havde ikke lyst til at miste alle mine tanker, specielt ikke om Topper. Og det havde jo lykkedes for mig at flygte før. ”Pak dine ting!” sagde jeg til Maiken ”Vi tager af sted så hurtigt som muligt!”
Det er gratis at oprette en konto