Indbrudstyvene på Strandvejen

I min efterårs ferie skulle jeg passe min onkels store villa og drivhus, mens han var på rejst på ferie. En nat klokken tre vågnede jeg og følte at der var noget galt et eller andet sted i huset, straks prøvede jeg finde ud af hvad der skete, jeg gik langsomt ned af trappen da jeg kunne se at der var lys i køkkenet, men det kunne ikke helt passe tænkte jeg, fordi jeg var den eneste i huset, eller var jeg? Jeg fortsatte langsomt ned af trappen indtil jeg stod ved døråbningen til køkkenet, jeg kunne se at køleskabet var åbent, så jeg gik hen og lukkede det og gik tilbage til min seng. Jeg lagde mig i sengen og faldt langsomt i søvn, men i det jeg lige skulle til at falde i søvn lød der et brag nede i stuen efter fulgt af ”av for helvede min tå!” jeg sprang op af i sengen og tog min mobil og ringede 112. Damen i telefonen sagde ”Det er alarmcentralen, hvad kan jeg hjælpe med?” ”Der er indbrud i min onkels villa på Strandvejen 64!” sagde jeg og tre minutter efter samtalen kom der tre politibiler kørende uden blink. Som jeg ikke forstod en brik af, fordi det var et virkelig seriøst problem. Men pludselig mens jeg sad i mine egne tanker lød der bank fra døren ”det er politiet i er omringet, kom ud med hænderne over hovedet!” I det politi manden sagde; det er politiet! kunne jeg høre tyvene smide en masse ting og smadre et vindue, så jeg åbnede vinduet på mit værelse og råbte ”de er i baghaven!” og i det jeg skreg det, løb alle sammen om i baghaven og arresterede de tre indbrudstyve. De blev sat i håndjern og blev sat ind i bilen af nogle politibetjente. Der var en politimand der var kommet ind i huset for at snakke med mig, jeg fortale hele historien om at jeg var vågnet om natten ved at der var noget der skrumlede nede i køkkenet, så jeg gik ned i køkkenet hvor køleskabet var blevet åbnet, hvor jeg så lukkede det og gik op og sov igen, men da jeg skulle til at sove hørte jeg larmen og ringede til dem. Politimanden takkede for min hjælp og mit mod ved at blive på værelset indtil de kom. Næste dag blev jeg hentet af en politimand som meget gerne ville have mig med over på stationen for at vidne mod de tre røvere. Da jeg så kom der over blev jeg sat ind i et meget mørkt rum, hvor der var noget glas, og i det jeg satte mig på en stol blev der tændt noget lys i det andet rum som jeg kunne kigge ind i, og politimændene fortalte at jeg skulle udpege tre mænd som ville blive sat der ind sammen med ti andre mistænkte, jeg fik også at vide af den rare politi mand at de ikke kunne se mig så længe der ikke var lys i mit rum, så jeg blev meget mere rolig og lænede mig tilbage i stolen. Da de tretten ti mistænkte og de tre anholdte så jeg hvor usle de tre anholdte var, og hvor kede af det de var, de lignede nogle meget fattige hjemløse, jeg blev helt blød over deres tilstand og spurgte om hvor lang deres straf ville blive og hvor de ville blive fængslet. Den rare politi mand sagde de ville få 2 års fængsel og ville blive sendt til et fængsel i Århus hvor de ville have det godt. En uge efter jeg havde set de tre anholdte hævede jeg 500 kroner fra min bank konti og tog toget til Århus, jeg ville besøge de tre anholdte og se om de blev behandlet ordentligt i fængslet. Det tog mig tre timer at komme til Århus yderligt to timer for at finde over til fængslet. Jeg spurgte omkring 20 mennesker om vej og jeg for vildt op til fem gange i de smalle gader. Men til sidst fandt jeg stedet, det var en stor grim bygning men et ti meters højt hegn med pigtråds hegn på toppen, og der fik omkring to vagter rundt i den store gård hvor der var over hundrede indsatte. Jeg fik snakket med fængsels inspektør om at jeg havde en aftale med de tre indbrudstyve, der gik en lille halv time så var der tid til at jeg kunne komme ind og snakke med dem enkelt vis, samtalerne gik meget godt, og vi blev meget gode venner som om de havde lavet indbrud i min onkels hus, de havde kun ødelagt en vase til hundrede kroner og et vindue mere havde de endelig ikke gjort, men min onkel var meget sur og havde lyst til at dræbe dem, men det får han ikke lov til, fordi nu er jeg blevet venner med dem.