Fra 2. - 4. årh var området en del af Romerriget. De følgende 1000 år var det en del af det græsksprogede Østromerrige. Skanderbeg, der senere er blevet udråbt som Albaniens nationalhelt, holdt tyrkerne stangen til sin død. Derefter kom omkring 500 års tyrkisk dominans, som først ophørte med Balkankrigene og Albaniens selvstændighed i 1912.
Efter den 1. Balkankrig erklærede Albanien sig i 1912 uafhængig fra det ottomanske rige. Situationen i landet var dog fortsat turbulent. Under 2. verdenskrig var landet besat af Italien, men havde en primært kommunistisk modstandsbevægelse under Enver Hoxha, som overtog magten, da italienerne forlod landet.
Indtil 1990, fem år efter Hoxhas død, var Albanien en meget isoleret stat.
Et flerpartisystem er ved at blive stabiliseret, men landet er præget af meget alvorlige økonomiske problemer, idet der mangler investeringer, og der er problemer med infrastruktur og elektricitetsforsyning. Desuden er der en del korruption, en stor 'sort' økonomi og en omfattende organiseret kriminalitet. Forskellige tiltag der sigtede på at bekæmpe disse problemer er indtil nu 2005 kun lykkedes delvist.
I 1997 udbrød der væbnet oprør og militærets våbenlagre blev plyndret. Anledningen var at flere foretagender der havde arrangeret pyramideforetagender var kollapset og mange albanere havde mistet deres sparepenge. En NATO-styrke under italiensk ledelse - og med deltagelse fra flere lande, bl.a. Danmark - blev indsat for at sikre ro og orden. Præsident Sali Berisha blev tvunget til at træde tilbage og inden da til at løslade den fremtrædende socialistiske leder Fatos Nano. Efter parlamentsvalget kom Socialisterne til magten.
Det er gratis at oprette en konto