Jeg har skrevet en historie, hvor jeg inddrager jer i mine tanker og overvejelser om, hvad det vil sige at have en ven i nød. Historien er fiktiv.
”Fredag aften YES!” det er i dag fredag og sommerferien er lige startet. Mine venner siger det bliver den bedste sommerferie nogensinde, ”det er nu alt det sjove begynder” det har Anton selv sagt. Og selvom han ikke er den skarpeste kniv i skuffen, så plejer Anton altid og have ret. Anton og mig har været bedste venner i nu tre og et halvt år. Dengang vi blev venner, var jeg kun ti år og blev mobbet en del. Men en dag kom Anton og sagde til alle, at de skulle behandle mig pænt, for ellers ville han komme tilbage. Jeg forstod aldrig rigtig, hvad han mente med det fordi, Anton er nemlig kommet tilbage flere gange siden, for at hente mig efter skole. Jeg var også lidt ligeglad med det fordi, folk pludselig stoppede med at grine ad mig. Folk stoppede faktisk helt med at snakke til mig, men det var også bedre end de dumme ord som, de plejede at sige. Anton sagde altid, man aldrig sku finde sig i at blive trådt på af nogen. Jeg sagde så, at det sikkert også gjorde ondt at blive trådt på. Anton forklarede bagefter, han ikke mente det på den måde. Det bare var en måde, at sige til mig at man ikke sku finde sig i, at folk gjorde, eller sagde dumme ting til en. En metador eller meteor tror jeg vidst, han kaldte det.
Det er gratis at oprette en konto