Vold- Opdragelse

Det var en kold dag i december måned, Brian kom løbende, hjem fra hans bedste ven Poul, og var allerede sent på den. Han løb ned af nogle side gader, hvor han kom til en mørk vej, som mindede ham om en gyser film, han havde set. Han skulle den vej, ellers ville det tage ham længere tid at komme hjem. Kirkegården lå lige ved siden af den vej, han skulle over. Han vidste at hvis han gik igennem kirkengården, ville han være hjemme hurtigtere. Så han tog mod til sig, og sprang over hegnet indtil kirkegården. Der kom en mand, som luftede hans hund, han råbte:” Hvad fanden laver du deromme, man må ikke være derinde om aftenen !”. Brain fik et kæmpe chok, og løb alt hvad han kunne igennem kirkegården, han løb igennem buske og hække. Da han kom til den anden ende af kirkegården, var hans bukser helt mudret, men han tænkte ikke længere over det. Endelig var han hjemme, men han tænkte på at tage hjem til hans mormor og morfar, fordi han vidste hvad hans far, ville gøre når han kom hjem. Til sidst gik Brian ind, han åbnede døren forsigtigt, men døren knirkede, som den altid havde gjort, for den var så gammel. Brians far kom hurtigt frem, og sagde:”Hvad fanden bilder du dig ind og komme ved den her tid, op på værelset med dig”. Mens Brian gik op på hans værelse, håbede han på at hans far var flink idag, for han kunne stadig mærke slagene fra igår. Brian kunne høre hans far komme op ad trappen, lidt efter kom han ind på værelset, hvor han tog sit bælte af. Brian vidste, hvad han skulle gøre, så han lagde sig op i hans seng, og trak langsomt ned i hans nye D&G underbukser, som han havde fået af hans bedste ven. Faren tog godt fast i bæltet, og slog så løs på Brian, imens han sagde:”Hva! Har du lært du ikke skal komme for sent hjem?”. Brian prøvede at bide smerten i sig, men kunne ikke, og begyndte at skrige, og tårene fløj ud af ham. Faren stoppede først, da Brians mor kom ind, og fik ham ud. Brian kunne mærke slagene, og det blødte også, han gik ud på tolitiet, hvor han fik vasket blodet af. Om aftenen sad Brian inde på hans værelse, og kunne slet ikke sove, fordi det gjorde ondt. Det gjorde ikke kun ondt der hvor han var blevet slået, men også inde i hans hjerte. Han havde det rigtig skidt, og kom til at tænke på første gang hans far slog ham. Han var ca. 7 år, da han blev slået første gang. Han blev slået fordi, han var kommet uden for døren i skolen. Hans far slog ham både i hovedet og i røven med hans hånd. Han kunne tydeligt huske det, hans far var rigtig sur, og hans mor stod og græd. Dengang var han meget bange for hans far, og er det stadig. Efter dengang er han siden blevet sparket, fået taget kvælertag, blevet brændt med cigaretter mange gange, blevet skåret med knive og slået med bælter. Hans forældre sagde altid,” Vi er ikke onde mod dig, men noget skal man gøre for at børn lærer hvad man må, og ikke hvad man ikke må”. Han har altid været bange for at sige det til nogen, men her for nogle måneder siden sagde han det til hans bedste ven Poul, som forslog at han skulle melde det på politistationen. Ved morgen bordet fik han en hård lussing af hans mor, fordi han ignorede dem. Henne i skolen var der mange der spurgte om, hvor Brian havde alle de blå mærker og sår fra. Han fortalte aldrig sandheden, men altid en historie f.eks. om han var faldet på cykel. Han havde det meget svær i skolen, for han havde svær ved alle fag, og der hjemme fik han aldrig hjælp til at lave lektier. Poul var faktisk den eneste rigtige ven han havde, han kunne fortælle ham alt. Han pjækkede også tit for gynmastik, ellers ville alle kunne se hans mange sår ved maven. Poul og Brian gik i klasse sammen, de andre i klassen syntes de var mærkelige, for de lavede